Instruktøren og forfatteren Kevin Smith kunne ved tegneseriemessen Wizard World give en række opdateringer på nogle af sine mange projekter.

Smith kunne fortælle, at action-instruktøren John Woo i øjeblikket er i gang med at tage et kig på Smith’ manuskript til filmatiseringen af “The Green Hornet”.

Om “Ranger Danger” kunne Smith fortælle, at projektet er under udvikling og at Jason Mewes er blevet lovet en rolle i filmen. Endvidere kunne han berette, at Mewes er blevet castet i en film med Paris Hilton og Paul Walker. Instruktøren kunne røbe, at “Ranger Danger” vil blive en slags “Jay and Silent Bob in Space” – kort før at han fortalte, at han ikke havde noget imod rent faktisk at lave en sådan film også.

Ydermere kunne den storsnakkende filmskaber afsløre, at Universal har godkendt en fortsættelse til hans komedie “Mallrats”, men Smith har for tiden kun tænkt sig at lave den som en tegneserie.

Smith har desuden snakket med Zach Braff, skuespilleren fra “Scrubs”, om at medvirke i “Fletch Won”, og det lader til at Braff er meget interesseret i rollen, hvilket er et skrift nærmere af at gøre filmen til en realitet.

Afslutningsvis kan Smith berette, at der snart vil udkomme en ny version af hans “Storbydrømme – Jersey Girl”.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 filmz-l.mathiasen 19 år siden

Jeg mener at der er lidt en skam at han ikke vil lave mallrats 2 på nuværende tidspunkt, da jeg mener at det er en meget god film ( jeg ved godt at jeg er en af få der har den mening).
Lars
Giv mig anime!!!
Gravatar

#2 Outbound Sith 19 år siden

Mallrats var da Da BOMB (in Phantoms)!!!
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#3 dyg 19 år siden

Tjo, når Jason Lee nu ikke må være Fletch, så er Zach Braff vel en go afløser.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#4 Confused101 19 år siden

Tja' Mallrats var da i orden. Ikke just den bedste i ViewAskew-universet, men stadig en god film. Primært pga. J&S, men hvad pokker.
Gravatar

#5 Outbound Sith 19 år siden

"Hell hath no fury like a woman scorned for SEGA!"
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#6 filmz-turd ferguson 19 år siden

Mallrats var efter min mening rigtig god.
Jeg kaster håndtegn på daglig basis.
Gravatar

#7 dyg 19 år siden

Aha, Kevin Smith OG Celebrity Jeopardy fan? Ikke dårligt, iiiikke dårligt :)
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind

Skriv ny kommentar: