Produceren på den lovede “Terminator 4”, Andy Vajna, kan i et interview fortælle, at det fjerde kapitel i filmsagaen om de tidsrejsende dræbercyborgs muligvis vil blive optaget i Australien.

”Vi overvejer Australien. Vi har haft kig på Warner Bros. Studios dernede, men det er stadig tidligt i planlægningen,” beretter Vajna, der for tiden er i gang med optagelserne på “Children of Glory” i Ungarn. ”Det vil sikkert blive i begyndelsen af næste år.”.

Han kan desuden afsløre at manuskriptet til “T4”, som er udarbejdet af John Brancato og Michael Ferris, nu er blevet færdiggjort og godkendt. ”Vi har manuskriptet klar og leder nu efter en instruktør og prøver at finde ud af, hvad det næste skridt skal være,” siger produceren.

Om de mange spekulationer omkring hvorvidt Arnold Schwarzenegger vil vende tilbage i den kendte titelrolle, når “Terminator 4” skal optages, udtaler Vajna: ”Vi kunne godt tænke os at få Arnie med i en cameo-rolle. Vi ønsker at fortsætte med ‘Terminator’ og lave den om til en rigtig scifi-film, og der er en meget interessant rolle til Arnold, hvis han beslutter sig til at tage den.”

Schwarzeneggers tilbagekomst vil dog afhænge af den berømte filmstjernes politiske karriere, fortæller Vajna.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#1 filmz-warcow 17 år siden

Jeg tror ikke de kan presse mere ud af den hvis de skal bruge Arnold i hovedrollen for en 3. gang, så det er nok bedst med sådan en cameo-rolle. Terminator-verdenen er trods alt kæmpe stor og indtil videre har vi kun set "nu-tiden" og meget lidt af fremtiden..
Gravatar

#2 Nikmi 17 år siden

Planen er at vi endelig kommer til at se krigen i "fremtiden" i T4? eller husker jeg forkert
Gravatar

#3 filmz-Quak 17 år siden

damn jeg ville tisse i bukserne over at lave sådan et projekt. Det må være så uendeligt svært at tro man kan andet end at skuffe..
Gravatar

#4 gi-jones 17 år siden

Det ved jeg nu ikke. Hvis de kyler Arnold på porten og smider den lallede parodi-humor fra 3'eren samme vej, kunne der sagtens blive en god film ud af det.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#5 Eat this 17 år siden

HHMMMM en cameo for Arnold.
Måske skulle de bruge en CGI ung Arnold eller bruge noget fra T1 eller er da han aaaaaaaalt for gammel.
Gravatar

#6 _VeNtUrAx_ 17 år siden

Jeg syntes også at Arnold er blevet for gammel.. Hvis de bare skal introducere endnu en ny Terminator af den gamle model (T-800 model 101), så er det lidt svært at forklare hans tydelige alderdomstegn...

eller endnu bedre... drop filmen inden det bliver alt for tyndt.. De fleste fans er utilfredse med 3'eren, så chancen for succes er minimal...
- You knew Jesus?
- Knew him? Shit... Nigga owes me twelve bucks.
Gravatar

#7 filmz-duckfighter 17 år siden

#2 Ja du husker helt forkert. Næste del kommer til at handle om 10 år i en bunker..
Gravatar

#8 filmz-Kaffekongen 17 år siden

Burde lave terminator mod robocob, det er en fed tegneserie :D
----------------------------------------
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg
Gravatar

#9 filmz-Kaffekongen 17 år siden

Af Frank Miller
----------------------------------------
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg
Gravatar

#10 PredatorX 17 år siden

De skulle for det første ikke have lavet T3, men når de nu har gjort det, så kan de vel blive ved... Arnold i en cameo rolle!? DET passer mig fint, for så er jeg fri for mere "talk to the hand" og lign elendige replikker. Så længe James Cameron ikke står bag kameraet, vil de blive ved at lave dårlige (Terminator) film.
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: