iKlipz er klar med et nyt tv-spot til DreamWorks’ ventede animationsopfølger om den grønne trolds videre eventyr, “Shrek den tredje”.

Shrek og Fiona står overfor at påtage sig ansvaret som fungerende konge og dronning i landet Langt, Langt Borte. Det er dog ikke en byrde, som falder i god jord hos det grønne par, så de sætter sig for at finde en ny arving til kongeriget. Hvis de kan finde en god og værdig tronfølger til landet, lover Fionas far, at de kan tage tilbage til sumpen og leve deres liv der. Derfor begiver Shrek, Æsel og den bestøvlede kat sig til den fjerne ende af riget, hvor den unge Artie, Dronning Lillians nevø, er ved at færdiggøre skolen.

Artie viser sig at være den unge Kong Arthur, og Shrek og hans to venner bliver nødt til at overbevise den umådeligt oprørske unge mand om at vende tilbage og kræve tronen. I mellemtiden iscenesætter Prins Charming et statskup i Langt, Langt Borte, hvilket gør, at Fiona bliver nødt til at danne en undergrundsbevægelse med alle de andre prinsesser, og de må nu forsøge at holde skansen i landet indtil Shrek, Æsel, katten og unge Kong Arthur vender tilbage.

Shrek tager sin tredje tur over biograflærredet 18. maj.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: