Så er det endelig officielt! King Kong og Godzilla mødes på det store lærred. Legendary Pictures har netop annonceret, at efter udgivelserne af “Kong: Skull Island” i 2017 samt “Godzilla 2” i 2018, teamer de op med Warner Bros. og producerer “Godzilla vs. Kong” med premiere i 2020.

Se også: ”King Kong vs. Godzilla” bliver en realitet

Legendary og Warner Bros. afslører desuden, at de tre nu annoncerede film er del af, hvad de kalder et ‘sammenkoblet film- og monsterunivers’. Hvilket betyder, at karakterer og væsner fra “Kong: Skull Island” muligvis kan dukke op i “Godzilla 2” og omvendt, det skriver Collider.

“Kong: Skull Island” begynder optagelserne den 19. oktober og har blandt andre navne som Tom Hiddleston, Brie Larson, Corey Hawkins, Samuel L. Jackson, John Goodman og John C. Reilly på rollelisten.

Der er færre detaljer om “Godzilla 2”. Instruktør Gareth Edwards står til at vende tilbage, efter han har færdiggjort “Rogue One: A Star Wars Story”. “Godzilla 2” får premiere i juni 2018.

Følg Filmz på Facebook



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: