Det ser ud til, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. I hvert fald skal Ricky Gervais være vært for Golden Globes for tredje år i træk, på trods af at en større mediestorm fulgte i kølvandet på sidste års ceremoni, hvor Gervais blev beskyldt for at være for grov og gå over stregen i sin rolle som vært.

Se også: Ricky Gervais taler om værtsrolle for Golden Globes og Oscaruddelingen.

Selvom Gervais har vist sig upopulær blandt nogle af Hollywoods tunge drenge, så har han tilsyneladende stadig en del fans i inderkredsen, da et overvældende antal af medlemmer af Hollywood Foreign Press Association har stemt for hans tilbagevenden som vært, hvorfor han igen er blevet valgt.

Gervais har efterfølgende skrevet på Twitter, at han har snakket med Billy Crystal, som han har fortalt hellere må lade være med at bruge nogle af hans holocaust- eller pædofili-jokes til Oscaruddelingen, hvilket Crystal ikke overraskende er enig i.

Om Gervais igen får Hollywoods kendisser på nakken, får vi at se, når den 69. omgang Golden Globes afholdes søndag 15. januar 2012.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#1 owlsarenotwhattheyseem 12 år siden

YES! Hvor er det pissefedt. Håber han giver nogle verbale smæk til nogle af de selvglade hollywoodstjerner igen
Gravatar

#2 Kruse 12 år siden

Genialt!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 Skeloboy 12 år siden

Han fik da heller ikke kun dårlig omtale? Er ret sikker på, at flere har rost ham end ikke.

Og alle dem han gjorde grin med, har også sagt det var helt fint.

Eller husker jeg helt forkert, men jeg tror den negative omtale er meget overdrevet.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#4 Slettet Bruger [3066226695] 12 år siden

Det er også mit indtryk, at den negative omtale mere var noget medierne blæste op, end det reelt var et problem.
Gravatar

#5 Shadow_Dude 12 år siden

Det havde jeg ikke troet at de turde/ville, men det er da nice.. Måske er Golden Globe uddelingen lidt mere vovet end Oscar uddelingen?
"Gotta love modern weapons tech. Easier for an one-armed man to fire a missile launcher than pull on his pants"
Gravatar

#6 samcro 12 år siden

YES!
Idjit
Gravatar

#7 rammy 12 år siden

Cool!
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#8 the_paki_don 12 år siden

# 5

Golden Globe har altid været mere "vovet" end Oscar uddelingen, da det er et pressehold bestående af omtrent 120 journalister/pressefolk, der uddeler priserne.

Golden Globe showet har altid været betegnet som en stor drukkenbolt fest. Nok også derfor, at Gervais kunne slippe af sted med at tage en fadøl med ind til en af sine præsentationer på showet. :)
Gravatar

#9 LukasAgerskov 12 år siden

YES! YES! YES!. Hvor er det fedt, og så lige oven på nyheden om Billy Crystal.

Det er flot at Golden Globe, selv efter sidste års megen omtale vælger Garvais alligevel. Det bliver et godt år!!
Gravatar

#10 Skeloboy 12 år siden

Det var jo så også den højest ratede og mest omtalte show nogensinde, så det er vel ganske logisk :)
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy

Skriv ny kommentar: