Sidst Robin Hood optrådte på det store lærred var for fem år siden i Ridley Scotts “Robin Hood”, men nu prøver flere selskaber at få ham tilbage.

Disney har projektet “Nottingham & Hood” i støbeskeen, mens Sony Pictures arbejder på at skabe en franchise med filmen “Hood”. Nu melder Leonardo DiCaprios produktionselskab, Appian Way, sig også ind i kampen med “Robin Hood: Origins”.

Se også: Robin Hood vender tilbage i ny franchise

Joby Harold (“Edge of Tomorrow”) som skal skrive manuskriptet, fortæller, at historien vil blive en “beskidt genopfindelse af den klassiske karakter”. Så det forventes at filmen vil være rettet mod et voksent publikum.

Det rygtes, at Sony Pictures muligvis vil opkøbe filmen og slå den sammen med deres egen “Hood”, for at opstarte en franchise.

Ingen skuespillere eller instruktør er endnu tilsluttet projektet.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: