2011 var ikke blot et fantastisk år for Paramount Pictures – det var studiets absolut bedste år nogensinde. Både i USA og internationalt formåede Paramount at sætte sig massivt på førstepladsen blandt de seks store filmstudier, hvor Warner Bros. måtte indtage andenpladsen efter tre år i træk som nummer et.

Med blockbustere som “Transformers 3”, “Thor”, “Captain America: The First Avenger” og “Mission: Impossible – Ghost Protocol” formåede Paramount at hive intet mindre end $1,96 mia. hjem i USA, mens det så endnu bedre ud internationalt, hvor studiet med $3,21 mia. blev det første nogensinde, som har formået at tjene mere end tre mia. på et enkelt år.

På andenpladsen hev Warner Bros. $1,83 mia. hjem i USA, samtidig med at studiet klarede sig godt internationalt. Førstepladsen havde nok også været i hus, hvis ikke det var pga. “Green Lantern”, der floppede finansielt.

Sony Pictures/Columbia Pictures indtog tredjepladsen med $1,27 mia. efter et solidt år, hvor stort set alle film, de udgav, så ud til at klare sig godt. Denne solide succes fra de fleste udgivelser reddede studiet i sidste ende, da de i USA ikke havde en eneste film, der opnåede $200 mio. og egentlig blockbuster-status. Internationalt klarede studiet sig dog fantastisk, hvor især “Smølferne” formåede at tjene en hel masse penge hjem.

Disney var skarpt i hælene på Sony/Columbia med $1,24 mia., hvilket sikrede studiet fjerdepladsen. Disney havde ellers haft udsigt til et langt bedre år i USA, end det endte med at være, da “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” og “Biler 2” begge ikke tjente nær så meget som ellers forventet. Internationalt var det tilgengæld et fantastisk år for Disney, der havde sit anden-bedste år nogensinde, hvor den fjerde omgang pirateri formåede at blive den mest succesfulde film i franchisen med $802 mio.

Femtepladsen gik til Universal Pictures med $1,04 mia., der endnu engang havde et blandet år med nogle solide hits og nogle kæmpe fiaskoer. Mens “Fast & Furious 5” toppede både i USA og internationalt så var “Cowboys & Aliens” en slem økonomisk skuffelse. Samtidig fejlede en større mængde af studiets mindre film såsom “The Dilemma”. Internationalt var det også et skuffende år for studiet, der dog formåede at gå frem i forhold til 2010, som var et endnu værre år.

Med $978 mio. blev 20th Century Fox rosinen i pølseenden, hvilket dog var forventet, da der var en mangel af store franchise-udgivelser, som virkelig kunne tiltrække et stort publikum. Det til trods overraskede både “Abernes planet: Oprindelsen” og “X-Men: First Class” positivt, hvorfor det ser ud til, at det ser lyst ud for Fox i fremtiden. Internationalt var det dog en helt anden sag, hvor Fox tjente gode penge på en lang række af deres udgivelser.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (41)
Gravatar

#21 the_paki_don 12 år siden

Babo84

Tænk på det på den her måde:

Folks popcorn hjerner, der bliver tiltrukket af disse film, giver penge i kassen til de gode film, som du nyder. Og husk igen igen: De "højintellektuelle" bifgængere har også brug for at koble af en gang i mellem.

Jeg var inde og se over 60 film til CPH:PIX, men jeg var også inde og se Cowboys & Aliens og Pirates 4 (dog vandt jeg billetter til Pirates). Nu er PIX jo ikke Blockbuster mekka, vel?

Jeg tror (det er i hvert fald min analyse af dig), at du ikke har noget imod, at folk ser film for at koble af, men at man kobler af til så lav en fællesnævner?

Jeg selv blev grufuldt skræmt af udmeldingen om, at "Meet The Spartans" omsatte for $18.4 millioner dollars i dens første weekend i biografen! It has scarred me.

Michael har ret, desværre. Det kunne være fedt, hvis det var film som True Grit og King's Speech og Shame og andre film, som trak folk i biffen til de store tal (King's Speech fik dog alligevel skrabet en pæn sjat ind), men det er ikke kendetegnende for menneskeheden. I hvert fald ikke i dag. Måske en dag...
Gravatar

#22 MMB 12 år siden

Men problemet er jo, at der aldrig nogensinde kommer dyre film med lidt på hjerte, fordi folk hellere vil se noget hjernedødt lort. Jeg ved godt, at det er udbud og efterspørgsel osv., men jeg synes alligevel, det er møgtrist, at en film som Hugo kun tjener $50 mio. i USA på 12 uger og dermed rent økonomisk bliver en fiasko, mens Transformers 3 tjener 7 gange så meget.
Gravatar

#23 IK 12 år siden

the_paki_don (21) skrev:
True Grit og King's Speech og Shame


Men problemet er, at disse film ikke interesserer størstedelen af biografgængerne i lige så høj grad som Pirates, Twilight, Transformers osv. Det siger Box Office tallene i hvert fald. Jeg finder det ret hensynsløst, at man gør sig til dommer over, hvilke film folk skal se eller ej. Det er deres eget valg.
Gravatar

#24 the_paki_don 12 år siden

#22

Er din drøm så at se... den intelligente blockbuster film? For Inception og The Dark Knight var det for mig og ja, de er sgu sjældne.

Det kunne være superfedt at se 4-5 $200 millioner dollar film om året, som var lige så dramatisk givende som efterår og vinter udgivelserne gør, men det er sgu sateme for satset for studierne.

Det vil nok kræve, at studierne fik skrabet endnu flere penge sammen om året, før de turde at satse på de mere intelligente film. Problemet er, bl.a. at en film som "Green Lantern", som jeg har hørt, skulle følge den "sikre formular" og den alligevel flopper. Hvis "det sikre" ikke er sikkert nok, så vil den intelligente blockbuster nok ikke være aktuel i mange år endnu.

#23

Det er selvfølgelig deres eget valg, men ethvert valg har sine konsekvenser.
Hvis du går ind og ser film mellem maj og juli og ikke ser film i de resterende måneder, så vil jeg da tro om dig, at du (ift. film) ynder din underholdning let og sukret.

Det betyder dog ikke, at du ikke kaster dig over "Den Unge Werthers Lidelser" eller en økonomibog i de resterende måneder, men jeg kan kun forholde mig til menneskerne ud fra deres filmpræferencer, da det er det eneste, jeg får af data. Hvis undersøgelser kunne kombineres, så man bedre kunne se, hvorfor folk ser en film på et givet tidspunkt i livet eller hvad de laver til daglig eller har af andre interesser, så ville det fremme forståelsen og dæmme op for fordommene.

F.eks. gik jeg ind og så Transformers 3 i biffen. Jeg hadede 2'eren, men havde hørt, at 3'eren var bedre (ikke at det skulle være svært). Min daværende kæreste lå på Rigshospitalets brandsårs afdeling, fordi hun var blevet brændt i ansigt, hånd og ben til Roskilde Festivalen og jeg havde været hos hende på hospitalet rimelig non-stop i 2 dage. Jeg havde brug for afveksling. At få mine tanker væk fra hendes tårer og hendes frygt og smerte. Og de selvsamme ting for mig.

Transformers 3 gjorde det for mig i +2 timer. At jeg skal dømmes for at være en idiot ud fra, at jeg har indløst en billet til filmen, synes måske unfair, men den der dømmer mig, ved jo ikke, hvorfor jeg ser den. Og det er jeg okay med, når det ikke direkte påvirker mig.

Men jeg prøver at være mere påpasselig, når jeg fordømmer Twilight fans. Jeg prøver. Ensbetydende med at jeg endnu ikke har bestået prøven. :)
Gravatar

#25 Babo84 12 år siden

Michael Andersen (20) skrev:
#19
Jeg var også engang så naiv som dig, Babo ;P


Touché :)
Gravatar

#26 Babo84 12 år siden

the_paki_don (21) skrev:
Folks popcorn hjerner, der bliver tiltrukket af disse film, giver penge i kassen til de gode film, som du nyder.


Tja...tjo. Jeg synes bare, at big budget blockbusterne bliver værre og værre (med få undtagelser) og tammere og tammere, mens de samtidig skovler en masser penge ind. Og det kan kun betyde én ting, når man tjener på skidt og lavkvalitet; at man bliver ved med at producere skidt - fordi det er det biogængerne forventer.

the_paki_don (21) skrev:
Jeg tror (det er i hvert fald min analyse af dig), at du ikke har noget imod, at folk ser film for at koble af, men at man kobler af til så lav en fællesnævner?


Nemlig og dér har du forskellen. Jeg er selv stor tilhænger af store blockbusters, som vil noget, har noget på hjertet og ikke trækker en igennem den overfladiske skabelon. Jeg har ikke noget imod gode blockbusters tjener penge, og når de gør, beviser dette da også, at man ikke behøver at appellere til den laveste fællesnævner hver gang.
Gravatar

#27 Michael Andersen 12 år siden

#22
"Hugo" er vel sådan en dyr film som ikke er hjerteløs. (Nolan, Spielberg og andre får også lov til at lave dem).

Jeg regner med at "Hugo" lander i vores underskudsafdeling, men så er det godt at der findes populære film som "Transformers 3" der kan betale for den.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#28 Babo84 12 år siden

the_paki_don (24) skrev:
Er din drøm så at se... den intelligente blockbuster film? For Inception og The Dark Knight var det for mig og ja, de er sgu sjældne.


Det er min ihvertfald.



the_paki_don (24) skrev:
synes måske unfair, men den der dømmer mig, ved jo ikke, hvorfor jeg ser den. Og det er jeg okay med, når det ikke direkte påvirker mig.


Der kan selvfølgelig være flere årsager til man indløser billetten, og nu da jeg kender lidt til din smag, ved jeg, at du nok ikke har den type film på din all-time liste :) Men jeg finder det alligevel lidt skræmmende, at Transformers 3 på 2 timer og 38 min, JA DU HØRTE RIGTIGT, 2 TIMER OG 38 MIiiiinutter, FØTEX ER...... kan hive så mange folk i biografen.
Gravatar

#29 Babo84 12 år siden

Michael Andersen (27) skrev:
Hugo" er vel sådan en dyr film som ikke er hjerteløs


Disse er altid velkomne hos mig :)
Gravatar

#30 IK 12 år siden

the_paki_don (24) skrev:
Hvis du går ind og ser film mellem maj og juli og ikke ser film i de resterende måneder, så vil jeg da tro om dig, at du (ift. film) ynder din underholdning let og sukret.


Altså Paki hvad i alverden skal jeg bruge andres fordomme om min filmsmag? Jeg har aldrig i mit liv set en film med ''tanken'' om, hvad andre ville synes/sige om mig. Jeg ser film af interesse, lyst, humør eller god kritik/omtale, og vil aldrig lade mig påvirke af andres fordomme. Det rager mig en papand. :)

Skriv ny kommentar: