Med den bragende succes af sin forgænger kommer det næppe som nogen større overraskelse, at “Paranormal Activity 2” lægger op til at blive en af årets helt store gyserhit.

Dette faktum blev allerede cementeret ved filmens midnatsåbning i USA i torsdags, hvor “Paranormal Activity 2” lagde ud med at slå omsætningsrekorden for midnatsåbningen af en R-rated film.

Læs Filmz’ bio-anmeldelse af “Paranormal Activity 2″.

Filmen formåede at hive 6,3 millioner dollars hjem ved visninger på i alt 1.800 lærreder, hvilket var nok til at slå den tidligere rekordindehaver “Watchmen”, der i sin tid åbnede med 4,6 millioner dollars.

Med disse flotte tal har Paramount ligeledes sat sine forventninger for filmens åbningsweekend i vejret, hvor der satses på at de 21,1 millioner dollars som “Paranormal Activity” hev hjem, den weekend filmen åbnede bredt, bliver slået.

Udover at have slået “Watchmen” med midnatsåbningen blev oktober-rekorden – som “Jackass 3D” for nylig slog – også slået i samme ombæring.

Se også: ”Jackass 3D” storhitter i biografen.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 rammy 13 år siden

Jeg skal se den. Syntes dan første var helt ok.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#2 didriksen86 13 år siden

Den var godt nok uhyggelig.. Jeg vil ikke anbefale at se den hvis du har sarte nerver..
Gravatar

#3 derb 13 år siden

kedede mig så meget i starten af filmen at da der så endelig skete noget, var jeg for træt til at blive skræmt. Det virkede som en nødløsning af en film, fordi der manglede penge i kassen.

Skuffende og virker mest af alt som et forsøg på at pumpe lidt flere penge ud af konceptet. Lidt ligesom den soon-to-be-announced 3'er bliver ligeså ringe.

Skriv ny kommentar: