Selvom gyser-komedien “Piranha 3D” ikke formåede at slå de amerikanske biografer omkuld med sin omsætning ved åbningen sidste weekend, så klarede filmen sig dog stadig godt nok til, at Dimension Films har besluttet sig for at give grønt lys for en efterfølger.

Filmen formåede at hive omtrent 10 mio. dollars hjem på et 24 mio. dollars budget, hvilket er ganske anstændigt budgettet taget i betragtning, men knapt så godt, når man ser på al den hype, filmen har fået plus det faktum, at den er i 3D, hvilket hæver billetpriserne.

Klik her for at se trailer og klip fra “Piranha 3D”.

Det skræmmer dog ikke Dimension Films, der kan annoncere, at instruktør Alexandre Aja og producer Mark Canton vil vende tilbage. Det er dog endnu uvist, hvorvidt Aja vil instruere efterfølgeren eller blot påtage sig rollen som producer.

“Piranha 3D” får premiere i de danske biografer 7. oktober, hvor Filmz TV også har talt med Alexandre Aja.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 fatcat 13 år siden

Interessant er det også at RT giver 81% indtil videre...
http://www.rottentomatoes.com/m/piranha_3d/

Jeg var en stor stor fan af de gamle - ikke mindst James Cameron's Piranha 2 hvor de
er genspejset med flyvefisk :)
.

Jeg skal helt sikkert ind og se den...
"I'm not going to waste my time arguing with a man who's lining up to be a hot lunch."

Skriv ny kommentar: