Når “Ratatouille” bliver udgivet på dvd og Blu-ray, bliver det traditionen tro med en animeret kortfilm blandt ekstramaterialet.

Det, der dog udskiller “Your Friend the Rat” fra tidligere Pixar-kortfilm er, at denne ikke udelukkende er i 3D, men denne gang byder på en debut fra firmaet: 2D-animation.

Pixar har siden udgivelsen af “Toy Story” været primus motor i den udvikling, der har resulteret i, at næsten samtlige animationsfilm, der udkommer i dag, er i 3D, hvor de gamle håndtegnede film efterhånden blot er en niche-genre.

Ideen til kortfilmen “Your Friend the Rat” kom af, at instruktøren Jim Capobianco så hvor meget arbejde filmskaberne bag “Ratatouille” lagde i at udforske rotters adfærd og historie, og hvor meget af det, der aldrig kom med i filmen.

Kortfilmen har en spilletid på 11 minutter, og den er dermed den længste kortfilm fra firmaet nogensinde. Filmen bliver en blanding af 3D-computeranimation, 2D-streganimation, optagede live-action dele, samt en lille del stop-motion-animation, hvilket også er en debut for Pixar.

Filmen har Remy fra “Ratatouille” og dennes bror i hovedrollerne, hvor de sidder og snakker om rotternes historie og adfærd i et forsøg på at overbevise seerne om ikke at slå gnaverne ihjel.

Rotternes forskellige tidsperioder bliver dermed vist med forskellige animationsstile, så man samtidig med rotternes historie ser animationsfilmens historie.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 filmz-NIO 16 år siden

Den lyder vældig underholdende. Selvom jeg normalt foretrækker 3d, så bliver det interessant at se dem udfolde sig i både 2d og stop-motion.

Har dog svært ved at forestille mig, hvordan stop-motion skal benyttes. Det skal jo ikke bare være en omgang "se hvad vi kan".
Gravatar

#2 filmz-Narniabæver 16 år siden

Enig, lyder underholdende!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#3 filmz-Kragmose 16 år siden

Spændende, bliver interessant at se hvordan de klarer den.
Håber Filmz er begyndt at anmelde Blu-Ray når den udkommer, overvejer at købe den på det format, men vil gerne være sikker på om alt det tekniske er iorden ;)
Gravatar

#4 Zaphix 16 år siden

Synes ellers at den forfilm de viste før Ratatouille i biografen var fed :)
[url= den her på youtube[/url]
Gravatar

#5 enfilmnørd 16 år siden

Lyder til at blive rigtigt godt.
/
Sjov lille film
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.

Skriv ny kommentar: