Allerede fra de første reaktioner på Marvels aktuelle “Ant-Man” stod det klart, at de for Marvel Studios så traditionsbundne scener under og efter rulleteksterne denne gang var noget særligt. Og måske afslører den sidste efterscene i “Ant-Man”, hvor Marvel-universet bevæger sig hen i dens næste, tredje fase – hvis du uafsløret vil opleve scenerne selv, bør du ikke læse videre.

Se også: De første reaktioner hylder post-credit-scenerne i “Ant-Man”

I den sidste scene i “Ant-Man” ser vi Captain America og Falcon, der har fundet Captain Americas tidligere bedste ven, Bucky (Winter Soldier), som Hydra gjorde til skurken i “Captain America: The Winter Soldier”. Buckys arm sidder fast – han behøver hjælp.

Falcon spørger, om de skal få fat i Tony Stark/Iron Man, men det nægter Captain America, fordi Stark nok ikke kan hjælpe på grund af the accords.

Men hvad er disse accords? Måske er de, hvad der i tegneserierne svarer til the Superhero Registration Act, spekulerer The Hollywood Reporter i.

I så fald er the accords et statsligt register over alle superhelte, der måske er blevet indført som konsekvens af Starks uheldige eksperimenter med Ultron.

Dermed vil en uenighed internt hos Avengers-holdet være blevet skabt: for og imod registrering. Dem, der følger Captain America, og dem, der følger Iron Man. Vi bliver sikkert meget klogere, når “Captain America: Civil War” får premiere til foråret.

“Ant-Man” kan nu ses i de danske biografer

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Dørk 8 år siden

Morten Vejlgaard Just (8) skrev:
#7 Men der er jo ingen slutning, der afsløres? Din definition af en spoiler betyder, at man ikke kan skrive noget om film, som alle ikke har set. Sat på spidsen, så ville det være en spoiler at skrive, at der medvirker en ond skurk i Ant-Man, inden folk har set den....


Kunne ik være mere enig.

Hvis man ikke vil vide resultatet i en sportsgren, så logger man sku da heller ikke på en sports side. Er det ik lidt som at stikke hånden ind i en hvepse rede og regne med man ikke bliver stukket hvis man forsøger alligevel?
Gentlemen. You can't fight in here. This is the War Room!

Skriv ny kommentar: