Hvis du gerne vil nomineres til en Oscar for Bedste film – og vinde den – så er det en god idé at blive nomineret til de tre store fagpriser SAG, PGA og DGA. Producenterne har netop nomineret til PGA Awards, der fortsætter fremgangen til “Get Out” – og så er “Wonder Woman” blevet Oscar-varm.

Se også: Hollywood-skuespillerne afgør: 5 film er nu Oscar-favorit til Bedste film

Der tegner sig med PGA-nomineringerne nu et billede af fire store Oscar-favoritter i form af “Get Out”, “Lady Bird”, “The Big Sick” og “Three Billboards Outside Ebbing, Missouri”, der alle har fået en ensemble-nominering hos skuespillerne i SAG-forbundet og nu også en PGA-nominering af producenterne.

Én af disse fire vinder sandsynligvis Oscar for Bedste film. Men for andre kan det også bare være nok at blive nomineret til en Oscar. Her kan PGA også være en vigtig strømpil.

Og her er der godt nyt til “Wonder Woman”, der er blandt de nominerede til producenternes pris for årets bedste film. Sammen med “Logan” er “Wonder Woman” bedste bud på i år at blive den første superheltefilm, der bliver nomineret til en Oscar for Bedste film.

Her er de nominerede til PGA Awards:

The Big Sick
Call Me By Your Name
Dunkirk
Get Out
I, Tonya
Lady Bird
Molly’s Game
The Post
The Shape of Water
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Wonder Woman

Oscar uddeles d. 4. marts.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Geekalod 6 år siden

Morten Vejlgaard Just (9) skrev:
#7 #8 Aktuelt er det varmeste kvindenavn til Oscar faktisk hverken Bigelow eller Jenkins, men derimod Greta Gerwig, som oplever stor medvind omkring Lady Bird.


ja det er sandt. også en ret stor chance for at hun rent faktisk vinder. politik eller ej.
Gravatar

#12 X&O 6 år siden

Siden de lavede reglerne om i 2009, har der oftest været 8 eller 9 film shortlistet i bedste film kategorien, så der er minimum 1 på den liste der skal væk, og måske endda 3. Jeg tror mest på:

The Big Sick
Call Me By Your Name
Dunkirk
Get Out
The Post
The Shape of Water
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Lady Bird
Gravatar

#13 MystiskeMox 6 år siden

Jeg finder det meget underligt hvis Wonder Woman kan vinde en Oscar for bedste film.
Det er en god og underholdende film, men heller ikke mere. De to hovedskuespillere gør det også fint, men plottet og historien er ikke ligefrem en af de bedre skrevne, den er virkelig simpel og slutningen, herunder slutkampen, er noget svagere end hvad vi ellers ser i genren og andre actionfilm.

Skriv ny kommentar: