Den bramfri filmmand Regner Grasten har en mening om det meste inden for sin branche. Nu søger han nyt job, hvilket alle kan følge med i, da han har lavet en offentlig ansøgning på sin blog hos Filmmagasinet Ekko.

Se også: Regner Grasten om biografformand: Komplet idiotisk

Det er det attraktive job som filmkonsulent hos Det Danske Filminstitut, som producenten bag film som “Hvidsten gruppen” og “Tarok” nu vil besætte.

Stillingen som filmkonsulent består i at fordele den danske filmstøtte til film, der ikke ville kunne overleve på markedsvilkår, men som vurderes kunstnerisk relevante.

Regner Grasten skriver om den måde, han vil varetage jobbet på:

”Jeg vil støtte film, der vil noget, film der flytter grænser. Jeg vil føre filmen tilbage til det, den burde være: en kunstart. Derfor vil ingen filmselskaber eller filmudøvere kunne få støtte på deres navn, kun på deres værk.”

Ønsker man selv at søge jobbet, kan opslaget findes her, og man kan finde inspiration til sin ansøgning hos Regner Grasten på hans Ekko-blog.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: