Optagelserne til tegneserie-filmatiseringen “Deadpool” er i fuld gang i Vancouver. Få oplysninger er sluppet ud fra den R-ratede produktion, men nu siger titelrollens Ryan Reynolds, at han vil have Hugh Jackmans Wolverine med ombord.

Se også: Video: Deadpool laver R-rated aprilsnar

Det er Rope of Silicon, der citerer Reynolds fra et nyt interview, hvor han bliver spurgt ind til muligheden for at få Wolverine med:

”Det håber jeg, det ville være virkelig fedt. Men jeg ved det ikke, det virker til, han er åben for det, så det handler nok mere om, vi kan få skemaerne til at passe,” siger Reynolds om muligheden for at stå over for Wolverine igen som Deadpool.

Det gjorde han også i “X-Men Origins: Wolverine”. I første omgang vil det nok blot blive i en såkaldt cameo, en kort optræden, hvis Jærven bliver lokket til Vancouver.

Deadpool” rammer de danske biografer den 12. februar næste år.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 moulder666 8 år siden

Det hænger meget godt sammen i min verden - da netop scenerne med Deadpool (inden han blev Deadpool) var noget af det eneste, der hang sammen i Wolverine...
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#2 Kaversmed 8 år siden

Sig mig, finder de bare på manuskriptet mens de er i fuld gang med optagelserne?
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#3 zilphs 8 år siden

@#2 Njah, en cameo scene med plads til en eller anden kan jo snildt sniges ind :D

Skriv ny kommentar: