Siden det forleden kom frem, at Edgar Wright har valgt at forlade Marvels “Ant-Man”, har internettet floreret med rygter og bud på, hvorfor de to parter valgte at skilles så tæt på produktionsstart.

Se også: Edgar Wright forlader Marvels “Ant-Man” tæt på produktionsstart

Hjemmesiden LatinoReview har tidligere været en pålidelig kilde, når det kommer til nyheder om superheltefilm, og de fortæller i denne forbindelse, at rygterne om en fyring ikke holder. De har nemlig en kilde, der rapporterer, at Wright selv forlod projektet.

Marvel var angiveligt ikke tilfredse med manuskriptet og ville blandt andet tilføje flere karakterer fra deres franchises, der kunne trække publikum i biografen. Derfor begyndte Wright og hans samarbejdspartner Joe Cornish at omskrive drejebogen uden at gå på kompromis med deres vision.

Marvel var dog stadig ikke tilfredse, og for cirka seks uger siden besluttede de så at hyre to manuskriptforfattere uden meget erfaring. Wright gik med til at give de nye forfattere en chance, men da han læste deres nye udkast tidligere på ugen, blev han angiveligt så skuffet over ændringerne, at han fredag sagde op.

Hjemmesiden fortæller desuden, at filmens rollebesætning ikke har den samme kontrakt som Wright og derfor angiveligt ikke kan droppe ud af projektet, selv hvis de ønsker det.

Marvel nævnte under annonceringen forleden, at Wrights fratræden ikke har nogen indflydelse på filmens premieredato, og at en ny instruktør vil blive annonceret snart. Hvordan den endelige version af “Ant-Man” kommer til at se ud, finder vi ud af til næste sommer, når filmen får premiere.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (56)
Gravatar

#1 Nagash 9 år siden

Med de tiltag og tvungne ændringer i manus, så ved vi at den film bliver noget lort på forhånd. Tak til Marvel for at vise mig, at jeg ikke skal spilde penge på en biografbillet på denne.
Gravatar

#2 Slettet Bruger [2228182928] 9 år siden

Nagash (1) skrev:
Med de tiltag og tvungne ændringer i manus, så ved vi at den film bliver noget lort på forhånd. Tak til Marvel for at vise mig, at jeg ikke skal spilde penge på en biografbillet på denne.


Bemærkede du, at hele nyheden er baseret på en anonym kilde?
Gravatar

#3 Nagash 9 år siden

Det var kun den del om, at han selv sagde op, og ikke var blevet fyret. Det med ændringer i manus stod allerede i sidste nyhed om emnet.

EDIT: Ordret står der, at de havde kreative uenigheder. Men det ved vi jo godt hvad der betyder. Instruktøren ville lave en film, der er tro mod oplægget. Producenten vil lave en film, der giver penge i kassen. Og så skal der netop laves om i manus.
Gravatar

#4 Giraffen 9 år siden

Og det er derfor at cinemaverse, eller hvad end det er Marvel kalder det, er noget forbandet lort. Det hele er blevet så franchise-fikseret at der ikke er plads til kunstnerisk frihed mere. Alle film skal proppes med så mange personer, så de kan sætte den næste film op i deres cinemaverse. I stedet for at fokusere på lave en god film i øjeblikket er Marvel mere fokuserede på hvordan de kan få presset den og den person ind, så de kan få lavet en stor reklame for den næste film.

Blockbuster film er lavet til at tjene penge, ja, men dem der er gode til det formår både at have de store dyre effekter og elskværdige personer, mindeværdige scener og lidt passion som driver værket. Marvels superheltefilm føles som kolde kalkulerede pengemaskiner.
Gravatar

#5 T. Nielsen 9 år siden

Inden folk går helt i selvsving, Wright kunne jo have leveret en lortefilm.
Baby, it's cold outside
Gravatar

#6 SublimeKen 9 år siden

Alt hvad Latino Review skriver skal man tage med et stort gran salt. Ja det er rigtig at de har ramt rigtigt et par gange, men de har så også ramt forkert mere end dobbelt så mange gange af hvad de har ramt rigtigt.

Med det sagt, synes jeg det er noget lort at Wright har forladt projektet. Det var hovedgrunden til at jeg glædede mig til denne film.

Nagash skrev:
Instruktøren ville lave en film, der er tro mod oplægget. Producenten vil lave en film, der giver penge i kassen. Og så skal der netop laves om i manus.


Lige i Marvel's tilfælde er det nok den anden vej rundt. F.eks. var brugen af Scott Lang som den nutidige Ant-Man Wrights ide, og den ide er ikke så tro mod oplægget da Hank Pym ikke er en eller anden gammel videnskabsmand i tegneserierne som han kommer til at være i filmen. Marvel gik med på den, men det ser ud til at de ikke ville gå med på alle Wrights ideer, hvilket er en skam.
Gravatar

#7 tricopulus 9 år siden

ja, men de sælger fantastisk godt :-)
Men kritisk set har du en pointe !!

Men tro nu heller ikke at WB/DC vil gøre det anderledes, og heller ikke fox/x-men/FF(F4) vil ændre ret meget på det koncept, næææ de kopiere da på samme måde.
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#8 Nagash 9 år siden

WB/DC virkede da til at give frie tøjler til Nolan?
Gravatar

#9 T. Nielsen 9 år siden

Nagash (8) skrev:
WB/DC virkede da til at give frie tøjler til Nolan?
Sikkert kun hvis han holdte det indenfor rammer de kunne acceptere. Hvor vide så rammerne er, kan vi jo kun gætte os til og tolke på, ud fra hvad vi har læst, hørt og set.
Baby, it's cold outside
Gravatar

#10 monzoon 9 år siden

lige meget hvad lyder det aldrig godt at sådan noget sker... men det kunne jo være ant man ikke får så meget screen tid som han troede...
to infinity and beyond!

Skriv ny kommentar: