Får Joss Whedon lov til at sætte sit præg på “Justice League”? Det har været spørgsmålet, siden “Avengers”-instruktøreren overtog tøjlerne fra Zack Snyder. Nu forlyder det, at Whedon har fået et stort ansvar: Han har lavet helt om på Snyders slutning.

Se også: Joss Whedon sætter præg på “Justice League” – $25 mio. til nye optagelser

Det er /Film Daily, der fortæller, at Whedon har optaget en ny slutning. Hvor Snyders slutning i højere grad var en cliffhanger, der lagde op til “Justice League 2”, er Whedons slutning mere afrundet, melder /Film Daily. De to slutninger er beskrevet nærmere herefter. Hvis du ikke vil vide mere, så stop læsningen her.

Der advares mod spoilers i det følgende

Ifølge /Film Daily sluttede “Justice League” oprindeligt med Darkseids ankomst til Jorden. Zack Snyder kørte dermed Darkseid i stilling som hovedskurk i “Justice League 2”. Joss Whedons nye slutning gør dog mindre ud af at forvarsle truslen fra Darkseid. I stedet bliver Steppenwolf forklaret gennem en flashback-scene med Robin Wrights karakter fra “Wonder Woman”, Antiope.

“Justice League” får premiere d. 16. november.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: