Will Smith, Tom Hardy, Margot Robbie, og Jared Leto er officielt ombord på DCs kommende hold af superskurke. Det skriver The Hollywood Reporter.

Se også: Rygte: Will Smith skal spille Boomerang i “Suicide Squad”

Tom Hardy tager holdets førertrøje i rollen som Rick Flagg. Med ham har han Deadshot (Will Smith), Jokeren (Jared Leto) og Harley Quinn (Margot Robbie). Jai Courtney og Cara Delevingne er også hyret til rollerne som henholdsvis Boomerang og Enchantress.

Zach Snyder, der allerede er godt inde i DC-universet med sidste års ”Man of Steel” og den kommende ”Batman v Superman: Dawn of Justice”, er executive producer på ”Suicide Squad”.

David Ayer, som er biografaktuel med krigsfilmen ”Fury”, skal instruere superskurkene. “Suicide Squad” får efter planen premiere den 5. august 2016.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.

Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 SublimeKen 3 år siden

Det bliver spændende at se om Jared Leto kan leve op til Heath Ledger. Synes Will Smith er fejl castet som Deadshot, Tom Hardy ville være bedre også kunne Will Smith være Rick Flagg eller Captain Boomerang!
Gravatar

#2 Alex- 3 år siden

SublimeKen (1) skrev:
Synes Will Smith er fejl castet som Deadshot


Det går an på hvor tæt de ligger sig op ad den originale serie, så skal Deadshot alligevel pakkes ind i bandager! ;)
Har ingen problemer med at se Jared Leto som The Joker. Heath Ledger har efter min meningen givet et forkert billede af karakteren, uden tvivl en fantastisk version, men ifølge tegneserierne er den ikke ramt så godt som den kunne.
Gravatar

#3 SublimeKen 3 år siden

#2

Jeg har sjovt nok heller ingen problemer med Leto Som Joker. Han virker seriøst som et af de bedste valg de kunne tage...Spørgsmålet er så om de giver ham det rigtige materiale at arbejde med og om at han rent faktisk kan leve op til forventningerne.

Det har ikke så meget at gøre med at Will Smith er sort at jeg mener han er fejl castet, det er mere manden selv. Det skuespil jeg har set Will Smith er i stand til er overhovedet ikke tæt på hvordan Deadshot opfører sig, så jeg har mere svært ved forestille mig ham spille Deadshot, end jeg har ved at forestille mig Smith ligne ham!

Det skal så også siges at jeg har set alle Will Smith film, manden har ikke lavet så mange igen.
Gravatar

#4 Mikkel Abel 3 år siden

Hold kææææft hvor er det bare fucking fed casting det der. Jared Letos hovedroller ligger jo altid med års mellemrum og han er efterhånden kendt for sin store dedikation, og med en nylig Oscar er der stort pres på, så man ved han har tænkt sig at give ALT hvad der skal til. Jeg ser absolut en der kan spille op til Ledgers geniale præstation.

Og så er det jo bare mega fedt, at se Will Smith på et forhåbentlig comeback - uden sønnen! At vi så også får Tom Hardy samt Margot Robbie der bringer Harley Quinn til live er jo alt for fedt. Glæder mig til at se Jokeren og hende, side om side.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#5 Nicki52 3 år siden

Tror det det er Harley Quinn som bliver den man fokusere mest på og mest kan lide. Hvis de gør, som rygterne siger, at Jokeren er skurken og Suicide Squard skal dræbe ham. Det håber jeg.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: