Sony Pictures har udsendt en række nye klip fra thrilleren “Captain Phillips”, der har Tom Hanks i hovedrollen og er instrueret af Paul Greengrass (“The Bourne Ultimatum”).

Se klippene her.

Filmen er baseret på den sande historie om kaptajnen Richard Phillips, der i 2009 arbejdede på skibet Maersk Alabama. En dag overtog en gruppe bevæbnede somaliske pirater skibet, men piraterne forventede ikke, at skibets besætning ville stritte imod.

Foruden Hanks i titelrollen er også Catherine Keener og John Magaro at finde på rollelisten til filmen, hvis manuskript er skrevet af Billy Ray (“The Hunger Games”, “State of Play”) med udgangspunkt i bogen “A Captain’s Duty: Somali Pirates, Navy SEALS, and Dangerous Days at Sea”.

“Captain Phillips” kaprer de danske biografer 24. oktober.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: