Det er nu atter tid til Halloween, og vanen tro er Fox klar med et nyt specielt “Treehouse of Horror”-gyserafsnit af deres populære serie “The Simpsons”, som rammer de amerikanske tv-skærme på søndag. I den forbindelse har IESB.net fået fat i Fox’ reklameplakat for episoden, der bærer titlen “Treehouse of Horror XVIII”.

Specialafsnittet består igen af tre korte gyserhistorier, hvor den første, kaldet “Mr. and Mrs. Simpson”, handler om Homers dobbeltliv som lejemorder, der får til opgave at myrde tv-værten Kent Brockman, men som får uventet konkurrence af en mystisk kvinde, som Homer viser sig at kende lidt for godt.

I “E.T. Go Home” må Bart og Lisa hjælpe rumvæsnet Kodos, der gemmer sig fra regeringen, med at opstøve en række objekter, som kan hjælpe ham med at kontakte sin hjemplanet.

I den sidste historie, “Heck House”, går Bart, Lisa og deres venner for langt, da de kommer til at lave grove Halloween-løjer, hvor Ned Flanders beslutter sig for at give dem en lærestreg og udsætter børnene for de syv dødssynders vrede.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 icetea 16 år siden

Lyder godt :D glæder mig til at se det
Gravatar

#2 damnyouall 16 år siden

Sødt at Flanders altid skal være djævlen...
"This is your life and it's ending one minute at a time." - Narrator
Gravatar

#3 filmz-simpson 16 år siden

He he... E.T. spoof. Hvor oplagt egentlig. Sjovt, de ikke har brugt den før... (hvad jeg ved af altså)
Gravatar

#4 filmz-thehorrerfreak 16 år siden

Det her lyder rigtigt sjovt, Homer som lejemorder.. Hehe
Gravatar

#5 jesperhp 16 år siden

Treehouse... afsnittene er altid sjove:) glæder mig.
Gravatar

#6 mar16 16 år siden

flanders som djævlen? har de ikke brugt den ide før?

Skriv ny kommentar: