Vi er kommet ind i december, julensæsonen er begyndt, og dermed er efterårssæsonen slut. Det er blevet tid til at kigge tilbage på, hvilke shows i USA der klarede sig godt, og hvilke der klarede sig knapt så godt.

Selvom listen ved første øjesyn måske virker uinteressant for danske læsere, så er det disse tal, der i sidste ende er med til at afgøre, hvilke serier der får en sæson mere, og hvilke der får kniven.

Altid et sikkert hit er “NCIS”, der sidder tungt på førstepladsen som ikke blot den mest populære serie i efterårssæsonen, men også som det absolut mest populære tv-show i det hele taget. Det slår derved sikre hits som “Dancing With the Stars” og “NFL Sunday”.

Andre vindere i løbet af sæsonen er “NCIS: LA”, “The Mentalist” og “Two and a Half Men”. Ingen af disses gode placering kommer dog som nogen større overraskelse. Det gør det derimod, at den nye version af “Hawaii Five-O” har vist sig at være et hit ved at have placeret sig på en 14. plads. Hos Entertainment Weekly kan du se den fulde liste over, hvor godt de forskellige shows har klaret sig.

Dexter”: Den femte sæson af “Dexter” er i USA ved at være nået til vejs ende, hvorfor seriens videre skæbne snart skal besluttes. Variety kan dog rapportere, at Showtime skulle have haft bestilt en sjette sæson af serien, selvom det endnu ikke er blevet officielt annonceret.

Se også: Julia Stiles i 5. sæson af “Dexter”.

Alcatraz”: Skuespillerholdet til J.J. Abrams’ kommende serie “Alcatraz” fortsætter med at vokse. Tre yderligere navne er ifølge Inside TV blevet tilknyttet pilot-afsnittet i denne uge. Der er tale om Sarah Jones (Polly Zobelle i “Sons of Anarchy”) og de to forholdsvis ukendte skuespillere Jonathan Coyne og Jason Butler Harner.

Burn Notice”: Grundet Bruce Campbells popularitet har en prequel-film om hans figur i “Burn Notice”, Sam Axe, fået grønt lys. Filmen, der står til at blive sendt i løbet af foråret 2011, vil vare to timer og fokusere på Axes sidste mission med Navy SEALs fra 2005.

Se også: Bruce Campbell vil lave horrorfilm i stil med “The Expendables”.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#1 Collateral 13 år siden

Dejligt at se at endnu en sæson af "Dexter" er sandsynlig. Også "NCIS" er en herlig serie.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#2 Graversen 13 år siden

Jeg forstår ikke helt den der liste, hvor er Dexter og Boardwalk Empire på den?
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#3 Spanner 13 år siden

Graversen^ (2) skrev:
Jeg forstår ikke helt den der liste, hvor er Dexter og Boardwalk Empire på den?


Så vidt jeg kan se er det kun Network TV der er på den liste og ikke noget på Cable
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#4 powers 13 år siden

Jeg kan se at Tv3 reklamerer med at Dexter starter den 13. Dec. Er der nogle kloge hoveder herinde der ved, om det er de nye afsnit? Altså sæson 4?
Gravatar

#5 filmz-RasmusLyn 13 år siden

powers (4) skrev:
Jeg kan se at Tv3 reklamerer med at Dexter starter den 13. Dec. Er der nogle kloge hoveder herinde der ved, om det er de nye afsnit? Altså sæson 4?



Det er nye afsnit ja.. Men er de kun nået til 4 sæson her i danmark?

Sæson 5 slutter på amerikansk tv næste søndag, så mon ikke det er den? :)
Gravatar

#6 Fynboen 13 år siden

Jeg var faktisk positivt overrasket over Hawaii Five-O... ganske vellavet, og god kemi mellem skuespillerne...
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Gravatar

#7 powers 13 år siden

Det er nye afsnit ja.. Men er de kun nået til 4 sæson her i danmark?

Sæson 5 slutter på amerikansk tv næste søndag, så mon ikke det er den? :)



Tak skal du ha'. Ja, Tv3 er lidt sløve i det, men altid noget at de trods alt viser den... Glæder mig som et lille barn til at se Dexter igen. Har hørt at sæson 4 skulle være ganske spændende. :)
Gravatar

#8 MilanB 13 år siden

Du har virkelig noget at glæde dig til powers. Sæson 4 er næsten på niveau med sæson 1, efter min mening.
Gravatar

#9 Bummerten 13 år siden

Dexter er en fantastisk serie og jeg nyder hvert et afsnit!
Det bedste der nogensinde har kørt på TV efter min mening. Den er helt sin egen.

Til jer der skal til at se sæson 4 på dansk tv, så glæd jer, men glæd jer endnu mere til sæson 5. Hold da kæft, den accelerer hurtigt.
Helt klart den bedste sæson!

Glæder mig til at se den nye afsnit om en times tid.
Gravatar

#10 filmz-loke76 13 år siden

Dexter og Sons of Anarchy er geniale. Stargate Universe synes jeg også bliver bedre og bedre.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.

Skriv ny kommentar: