CGI-effekter kan se fede ud, men det er nu stadig skønt med praktiske effekter og kulisser. Nu giver den Mythbusters-kendte nørd, Adam Savage, os mulighed for at besøge de kæmpe kulisser til Ridley Scotts kommende “Alien: Covenant”.

Se også: Prolog: Forbindelse afsløres mellem “Prometheus” og “Alien: Covenant”

Det imponerende såkaldte Dreadnought-set ser vi mest til, og i den sammenhæng ser vi både de mørke gange og styrerummet for den såkaldte ‘Space Jockey’.

Adam Savage fortæller, at selv om samme set blev brugt i “Prometheus”, så har de bygget samme kulisse op fra bunden igen til “Alien: Covenant”. Og to dage efter denne set-video er optaget, skal de optage, så der er travlt i kulissen.

Savage, der har en baggrund inden for kulisser og special-effects, deler også rigeligt med facts undervejs vedrørende konstruktionen af de forskellige dele. Og så får de til sidst endda også besøg af selveste Ridley Scott.

Alien: Covenant” får premiere d. 18. maj.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: