Selvom Sigourney Weaver tidligere har været tilbageholdende over for endnu en “Alien”-film, er skuespillerinden igen alligevel blevet frisk på at genoplive den røvsparkende heltinde Ellen Ripley fra den populære gyserfranchise i endnu en film om de syreholdige monstre – såfremt de rette folk er bag projektet.

Formentlig inspireret af de seneste comebacks fra aldrende actionstjerner som Sylvester Stallone og Harrison Ford kan Weaver fortælle til britiske OK! Magazine, at hun er villig til at vende tilbage for at tage kampen op mod de udenjordiske monstre.

”Jeg ville helt sikkert lave endnu en film, hvis jeg havde en instruktør som Ridley Scott, og vi havde en god idé,” forklarer Weaver. ”Ridley er meget entusiastisk omkring det.”

Den snart 60-årige Sigourney Weaver portrætterede første gang den handlekraftige Ripley i en alder af 30 år i “Alien: Den 8. passager” fra 1979, hvorefter hun medvirkede i de tre følgende fortsættelser.



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#41 Patriarch 15 år siden

Fordi 4'eren er fjollede og er lavet som en fransk tegneserie. 3 Bande skud og ramme en soldat i hoved? Alien med lille hyggenæse der siger 'moooaaar'? Det er MEGET langt fra den stemning og verden de tre andre film etablerede.

Jeg har det omvendt - jeg kan ikke forstå at nogen kan lide 4'eren hvis man kan lide de andre. Den har dog et par gode takter og ideer, men den overordnede stil er upassende.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#42 moulder666 15 år siden

Tilføjelse til #41 (som jeg ellers er helt enig med):

Derudover er der også det faktum, at vi havde en trilogi, der var afsluttet på en passende heroisk facon. Jeg var ikke helt tosset med treeren, men den rundede historien af skidegodt. Når man så vælger at lave en film på verdens tyndeste fundament (en klon lavet ud fra hendes dna, come on...), så kommer filmen automatisk til at fungere på andre præmisser!

Der var dog nogle enkelte scener, der fungerede meget godt - svømmeturen under vand især!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#43 metabolid 15 år siden

#41 Ja netop den er lavet fjollet, men Jeunet gjorde Fox opmærksom på han ville lave den på et delvist humoristisk fundament meget tidligt, hvilket producenterne åbenbart vældig godt ku li som udgangspunkt. Desværre passer det ret dårligt til en alien film, men ok den har da nogle kvaliteter og en speciel visuel stil der alligevel redder den på trods. Jeg kunne sagtens forestille mig en opfølger til denne, startende på f.eks...Gateway...Hva skete der med USS Sulaco?, er/var the Derelict spaceship et militært (WY) eksperiment løbet af sporet og måske et isoleret tilfælde, eller...osv...osv...Der masser at tage fat på og er sikker på Ridley Scott fra tid til anden gennem årene har vendt idéer og fundet inspiration, når han nu gentagne gange har luftet tanker om projektet de seneste år.

Iøvrigt til alle dem der disser 3eren: Se for guds skyld The Assembly Cut (Extended version) - det en helt anden langt bedre oplevelse!!!
Gravatar

#44 Åkepool 15 år siden

3éren er bare i al almindelighed, temmelig undervurderet. Den er super fed, både i normal og extended.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#45 Patriarch 15 år siden

Jeg synes også ret godt om 3'eren. Extended cut er også cool bortset fra at de har ændred den "host" som Alienen kommer af. Dens hurtighed og bevægelse gav mere mening med hunden (efter min mening). Men ja - cool nok film - fed stemining og nogle gode character moments.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#46 elsotho 15 år siden

Jamen det er så en skam at i ikke bryder jer om 4'eren. Jeg syntes de er fede allesammen..
Jeg syntes også at Alien VS Predator 1 er fed selv om den fik mange høvl. 2'eren er skod...
Jeg ser dog ingen problemer i at introducere lidt af PredatorRacen i en Alienfilm...måske som lidt baggrundsviden for noget af det der vil komme til at ske i en evetuel 5'er
Gravatar

#47 Patriarch 15 år siden

............................................. !
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#48 elsotho 15 år siden

http://www.imdb.com/title/tt0118583/

Inde på imdb får 4'eren 6.1 i karakter.
Det kan godt ske at det er den laveste karakter af de fire film men det er nu ganske okay karakter inde på imdb.

Alien 8.5
Aliens 8.4
Alien3 6.5
Alien4 6.1
Gravatar

#49 filmz-Kadann 15 år siden

Well, jeg kan kun godt lide alle fire film.

Godt nok er det de to første film der er kongerne, men jeg kan godt lide Jeunets skæve univers i 4'eren.

Alien 3 er også en helt ok film, men som #45 skriver, er det en kende underligt at man har ændret dyret i extended og jeg foretrækker faktisk biografudgaven af den.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#50 metabolid 15 år siden

Alien 3 Extended ligger tættere på det originale manuskript og tilnærmelsesvis hvad Fincher havde i tankerne før producenterne blandede sig.

Skriv ny kommentar: