Det undrede mange, også Marvel Studios’ Kevin Feige, da Sony-Marvels Amy Pascal for nylig afslørede, at Spider-Man medvirker i samme univers som Sonys kommende “Venom”. Nu trækker Pascal i land.

Se også: Sony-Marvel tager Spider-Man tilbage: Samme univers som “Venom”

Hun mente nemlig slet ikke, at Venom og Spider-Man er en del af samme cinematic univers, da Spider-Man jo netop er på udlån til MCU, hvorimod Venom er en del af Sonys eget univers. Derimod mente Sony-chefen, at de alle er en del af Marvels tegneserie-univers:

”De er alle en del af Marvel comic universe. Ikke alle er en del af Marvel Cinematic Universe,” siger Amy Pascal og forklarer dermed det åbenlyse til Collider.

Amy Pascal understreger dog, at det er tilfældet lige nu – underforstået det kan ændre sig, når Spider-Man-aftalen med Marvel Studios løber ud i 2019.

“Venom” får premiere i 2018.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Tsunamijhoe 6 år siden

Hold da op hvor er det bare ved at være fuldstændig ligegyldigt hvem der er med i hvilket univers.. Det er ren grådighed af værste skuffe,over hvilke figurer der er med i hvad..

De har excel ark med hele person galleriet og hvem der skal have hvilke film og hvem der skal være med hvor,og hvem der er med "in spirit only" som vi så det med at nu vare unge spiderman lige pludselig en del af en film fra 15 år tilbage eller sådan noget lignende pladder. Det hele er tilrettelagt og skema lagt til de næste 20 år frem.

Det er det man på godt gammeldags dansk kalder samlebåndsarbejde,og vil resultere i at folk ikke længere gider deres film,for de er ens allesammen.
Gravatar

#2 Alex- 6 år siden

Hvorfor kan vi ikke bare have Marvel Cinematic Universe og Sony-Marvel Cinematic Universe eksisterende på samme tid, med Spiderman spillet af Tom Holland i begge? Venom og alle andre SMCU karaktere behøver ikke at have indflydelse på MCU.

Skriv ny kommentar: