Steven Spielberg forlader nu sin mangeårige samarbejdspartner Paramount Pictures og danner i stedet et nyt filmselskab med indiske Reliance ADA Group og dets administrerende direktør Anil Ambani, som ifølge pengemagasinet Forbes er verdens sjette rigeste mand. Det nye selskab vil have en værdi af $1,5 milliarder.

Spielberg vil sammen med Stacey Snider fra DreamWorks fungere som administrerende direktør i det nye selskab, og det forventes, at medarbejderne i DreamWorks vil blive tilbudt stillinger i selskabet. David Geffen, som sammen med Spielberg skabte DreamWorks, følger ikke med over.

Spielberg vil dog stadig bibeholde en vis forbindelse til sin tidligere samarbejdspartner. Paramount vil således stadig have muligheden for at medfinansiere og være meddistributør på kommende film fra det nye filmselskab, og Spielberg vil fortsat producere “Transformers”-franchisen hos Paramount samt være involveret i tre andre film fra Paramount, inklusive science-fiction-genindspilningen “When Worlds Collide”.

Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Highland Park 9 år siden

Sådan Spielberg!
Hvis andre ikke gider at finansiere ens film, så finder man sgu da bare en hovedrig inder og danner et nyt selskab.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#2 raylewis 9 år siden

så er shah rukh khan (se mit medlemsfoto) snart klar i hollywood
Gravatar

#3 Highland Park 9 år siden

#2: Han kan spille kaptajn Haddock i stedet for Andy Serkis!
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#4 The-new-meister 9 år siden

#3 Jeg synes nu stadig at det skal være Casper Christensen:)

Skriv ny kommentar: