Ubisoft er på vej ud på nye jagtmarker. Den velkendte spiludgiver og -udvikler har planer for sig selv, der tæller mere end blot udgivelse og udvikling af spil.

Se også: De danske anmeldere om “Prince of Persia”: Forvrøvlet underholdning.

Siden 2007 har Ubisoft gået og kigget på mulighederne ved at åbne eget filmstudie til videreførelse af populære spilfranchises i film- og tv-branchen.

Nu har Ubisoft så gjort noget ved snakken og åbnet Ubisoft Motion Pictures i Paris, Frankrig. For at gøre studiet til en succes har Ubisoft fået fat i et par erfarne folk inden for branchen til at lede studiet. Jean-Julien Baronnet, der tidligere har stået for at køre Luc Bessons produktionsselskab EuropaCorp, vil være i front.

Det er endnu uvist, hvilke af deres populære franchises Ubisoft har tænkt sig at filmatisere, men eftersom “Prince of Persia” allerede er taget af Disney, er den serie ude af billedet lige foreløbig. To næsten sikre gæt ville nok være “Assassin’s Creed” og “Splinter Cell”.

Se også Filmz TV-udsendelsen “‘Prince of Persia’, computerspilfilmatiseringer”.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Zaphix 12 år siden

Tror at Assassin's Creed, vil være den spil titel der har størst chance, for at blive til noget der er værd at se.
Men i sidste ende afhænger det af manuskript, og kvaliteten af skuespillet, om det kan blive godt.
Gravatar

#2 the_paki_don 12 år siden

Jeg håber, at hvis det bliver Assassin's Creed, så bliver det dygtige skuespillere, der lærer Parkour, i stedet for dygtige Parkour udøvere, der skal lære skuespil. Så kan de for mit vedkommende lige så godt lade være.
Gravatar

#3 Silver666 12 år siden

Bring on Splinter Cell!
Conviction spillet havde et godt fedt film feel over sig så tror godt det vil kunne fungere.
Gravatar

#4 Ericmase 12 år siden

Zaphix (1) skrev:
Tror at BioShock, vil være den spil titel der har størst chance, for at blive til noget der er værd at se.
Men i sidste ende afhænger det af manuskript, og kvaliteten af skuespillet, om det kan blive godt.


Min mening hehe :D
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#5 MMB 12 år siden

Jeg vil se Rayman i live action!
Gravatar

#6 pultz 12 år siden

Syntes van disel skulle spille en af de barske roller i deres film xD

Skriv ny kommentar: