Hvis du ikke vil vide noget om, hvordan “Avengers: Age of Ultron” ender, eller hvordan den alternative slutning til hjemmebiografen bliver, så skal du ikke læse videre.

Se også: ”Avengers: Age of Ultron” får alternativ slutning til hjemmebiografen

For dem, der har set den nye Avengers-film, så er det ingen overraskelse, at Aaron Taylor-Johnsons karakter, Quicksilver, ender sine dag, efter han har reddet Hawkeye. Det var sådan, at instruktør Joss Whedon ønskede, det skulle være, siger han til Empire.

Men han forberedte sig også på, at Marvels chefer måske ikke var enige i så drabelig en udgang på Quicksilvers Marvel-karriere, så han optog en alternativ slutning, hvor han bliver en del af Avengers-holdet sammen med sin søster, Scarlet Witch:

”Vi optog faktisk den sidste scene med ham i en dragt sammen med søsteren. Og vi optog en scene, hvor han vågner op efter sit ‘Ahh! Jeg døde faktisk ikke af de her 47 skudsår!’ men det var hele tiden meningen, at vi ville gøre, som vi endte med at gøre. Og så må man stå ved det,” siger Joss Whedon.

Er du blevet nysgerrig på den alternative slutning, så bliver det altså eftersigende muligt at opleve den, når “Avengers: Age of Ultron” udkommer til hjemmebiografen senere på året.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Troels91 8 år siden

ved godt at filme har været ude i 2 uger, men synes nu stadig det er en lidt voldsom spoiler at smide på forsiden :) flere af mine kassekammerater skal først ind at se den i denne weekend.

god weekend :)
Gravatar

#2 Alex- 8 år siden

Troels91 (1) skrev:
ved godt at filme har været ude i 2 uger, men synes nu stadig det er en lidt voldsom spoiler at smide på forsiden :) flere af mine kassekammerater skal først ind at se den i denne weekend.

god weekend :)


Der står da 'spoiler', men for pokker da ændre billedet! Enhver tosse kan da regne ud at Quicksilver stiller træskoene sådan som nyheden er sat op!

Jeg havde skam forventet at han blev skrevet ud (eftersom hans rolle som Avenger er væsentligt mindre end Scarlet Witchs i tegneserierne), dog havde jeg håbet at han istedet bare forlod The Avengers, for at finde deres forsvundne far (Magneto). Desværre er deres dannelseshistorie ændret, ved ikke lige hvordan de redder den hvis X-Men nogensinde skal ind i billedet..
Gravatar

#3 quin 8 år siden

Scorpion (2) skrev:
Desværre er deres dannelseshistorie ændret, ved ikke lige hvordan de redder den hvis X-Men nogensinde skal ind i billedet..


Fox slipper aldrig tøjlerne til rettighederne for X-men. De er voldsomt sure på Marvel fordi de har besluttet bevist ikke at finde på nye figurer til X-men og har stoppet deres Fantastic Four tegneserier, blot for ikke at styrke Fox.

Skriv ny kommentar: