“Star Trek”-ejere sagsøger crowdfunded fanfilm

Det er nærmest en genre i sig selv. Fanskabte “Star Trek”-film, som ejerne af franchisen – Paramount og CBS – har accepteret som en del af fandyrkelsen fra verdens mange trekkies. Den kommende fanfilm “Axanar” bliver dog ikke accepteret – så folkene bag må nu en tur i retten.

Se også: Første trailer: Kirk og Spock er atter tilbage i “Star Trek Beyond”

Ifølge Paramount og CBS så er “Axanar” nemlig ikke bare en uskyldig fanhyldest til “Star Trek”-universet, men en professionel film, der vil tjene penge på brandet.

Således har producent Alec Peters indsamlet en million dollars ved hjælp fra crowdfunding med et pitch, der lyder:

”Nogle vil måske kalde det for en ‘fanfilm’, da vi ikke har licens fra CBS, men ‘Axanar’ har professionelle foran og bagved kameraet, hvor mange har arbejdet med ‘Star Trek’ tidligere, hvilket vil sikre, at “Axanar” får den kvalitet, som alle fans vil se.”

Det får nu CBS og Paramount til at hive folkene bag “Axanar” i retten for krænkelse af deres ophavsret, skriver The Hollywood Reporter.

“Axanar” handler om Garth af Izar, Kaptajn Kirks helt, der med sit mandskab kæmper under Fireårskrigen imod Klingon-imperiet.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Hive 2 år siden

Det var da også en ufatteligt dum idé, det burde de have sagt sig selv.
Gravatar

#2 Geekalot 2 år siden

Så længe de gir fansene noget, hvor paramount hænger i bremsen, kan jeg ikke se der er noget galt i det.
Gravatar

#3 Hive 2 år siden

Der er da naturligvis noget galt i det, hvis de prøver at tjene penge på projektet. Man skal da være old school kommunist eller medstifter af The Piratebay for ikke at kunne forstå det.

Skriv ny kommentar: