Fans af Stephen Kings “The Dark Tower” har længe ventet på, at der skulle ske noget med den foreslåede filmudgave af den episke bogserie, hvor det potentielle projekt gennem de sidste par år aldrig er kommet ud af planlægningsfasen. Nu er King, Imagine Entertainment og Weed Road endelig i forhandlinger om ikke blot at skabe en filmtrilogi, men også en tv-serie over romanerne.

Instruktøren, der skal bringe liv til projektet, er Ron Howard (“Da Vinci mysteriet”, “Apollo 13”), mens manuskriptet begås af Akiva Goldsman (“I Am Legend”, “Batman & Robin”), som også skrev manuskriptet til Howards “Et smukt sind”.

Brian Grazer fra Howards produktionsselskab Imagine Entertainment partner skal fungere som producer sammen med Goldsman og King, mens Universal Pictures er i forhandlinger om at skulle stå for distributionen.

Den første bog i sagaen, “Det mørke tårn: Revolvermanden”, udkom i 1982 og introducerede revolvermanden Roland Deschain, som i en western-lignende, magisk verden er på utrættelig jagt efter manden i sort og det mørke tårn, som muligvis fungerer som et bindeled mellem flere universer.

Kings sidste bog i den i alt syv bind lange serie udkom i 2004. Den populære forfatter arbejder nu på en ottende bog, som dog ikke vil ændre slutningen på sagaen, men vil omhandle figurer og begivenheder fra omkring midtvejs i serien.

Bogserien var senest forsøgt udviklet til film af J.J. Abrams og hans “Lost”-medskabere Damon Lindelof og Carlton Cuse. De nu droppede planer involverede at lave hele syv separate film.

Se også: J.J. Abrams vil ikke stå bag filmudgaven af “The Dark Tower”.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#1 filmz-daninino 13 år siden

Det lyder spændende.

Dog har jeg svært ved at forstå at det er en og samme mand der har skrevet "Batman og Robin" samt "I Am Legend" :-S Så det kan jo gå begge veje med denne filmatisering
Gravatar

#2 MMB 13 år siden

#1

Dog har Akiva Goldsman også skrevet A Beautiful Mind, som han vandt en oscar for.

Det kan gå begge veje med det her projekt. Jeg synes ikke Ron Howard er særlig stabil med kvaliteten af hans film.
Gravatar

#3 Yoda 13 år siden

Kombinationen af Howard og Goldsman er ikke just med til at sætte de helt store forventninger i gang.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#4 Kiksmann 13 år siden

Hvis blot de følger historien fra bøgerne 90% så kan det da ikke gå helt galt.........tror jeg nok.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#5 Patriarch 13 år siden

J.J. Abrams havde været at foretrække.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#6 Winter999 13 år siden

JA TAK!
Gravatar

#7 filmz-Martychris 13 år siden

Det er en fed historie, som helt sikkert skal filmatiseres!
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#8 Buzz 13 år siden

hvorfor skal alle de fed bøger altid inspilde, vi hved jo at de blive langtrukken tag dov forhelve noget i kan føle på
Gravatar

#9 filmz-OutOfSight 13 år siden

Patriarch (5) skrev:
J.J. Abrams havde været at foretrække.


Fordi Star Trek bare var så skide god eller?
Gravatar

#10 Geekalot 13 år siden

OutOfSight (9) skrev:
Fordi Star Trek bare var så skide god eller?


eller for alt hvad han endnu har rørt ved at blevet godt ? :)
mener der stod på imdb engang steven speilberg skulde stå for den

Skriv ny kommentar: