I sommer fortalte Sienna Miller, at Stephen Sommers forlangte, at hun blev udstyret med et sæt falske bryster, da hun ikke var så barmfager, som instruktøren ønskede til rollen som Baroness i actionfilmen “G.I. Joe”.

Hun fortalte dengang: ”Jeg er iført en stram, sort læderdragt. Og meget større babser. De udstyrede mig med disse ting, der lignede kyllingefileter. Instruktøren sagde: ‘Jeg er nødt til at være ærlig; Jeg kan lide piger med store bryster.’ Og eftersom jeg ikke har det, måtte de gøre dem større… I det mindste var han ærlig. Men jeg var lettere stødt.”

Stephen Sommers afviser nu, at han nogensinde skulle have sagt dette, eller at Miller bærer falske bryster i filmen.

”Alle her grinte, fordi de ved, at jeg ALDRIG ville sige det til en skuespillerinde… Jeg går ud fra, at kostumeafdelingen gav hende en stramtsiddende bh, men der var ingen, der gav hende gummibryster eller noget lignende. Det er 100 % Sienna Miller,” fortæller Sommers.

Publikum får mulighed for at opleve Sienna Miller og hendes (formentlig) naturlige brystparti, når “G.I. Joe” får dansk premiere 14. august.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: