Disney Pictures er nu klar med et teaser-banner til deres kommende redningsfilm “Eight Below”, der har Paul Walker og Jason Biggs i hovedrollerne. Plakaten kan ses hos Actuacine.

Filmprojektet, som tidligere gik under titlen “Antartica”, er baseret på den sande historie om to polarudforskere, der drager til Antarktis i jagten på en nedstyrtet meteorit, men som bliver tvunget til at efterlade deres slædehunde og vende om. Walker spiller reporteren fra National Geographic, der drager tilbage med et redningshold for at finde de efterladte hunde.

Manuskriptet til “Eight Below” er skrevet af David DiGilio og Mike Rich. Bag kameraet finder man Frank Marshall. Filmen får premiere i USA 17. februar, 2006.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: