Apple kan nu fremvise den første teaser-trailer til Zack Snyders filmatisering af “Watchmen”, der bygger over Alan Moores og Dave Gibbons berømte tegneseriefortælling “Vogterne” fra 1986.

På rollelisten finder man bl.a. Matthew Goode som Ozymandias, Malin Akerman som Silk Spectre, Billy Crudup som den blålige Dr. Manhattan, Patrick Wilson som Natuglen, Jackie Earle Haley som Rorschach samt Jeffrey Dean Morgan som den cigarrygende selvtægtsmand Komikeren, hvis mystiske dødsfald sætter gang i hele plottet.

Filmen udspiller sig i et alternativt 1985, hvor en lov er blevet vedtaget mod kostumeklædte helte, der indtil da ellers har været en del af hverdagens samfund i USA.

Da Komikeren bliver fundet myrdet, kommer den afdankede, men målfaste maskerede forbryderbekæmper Rorschach på sporet af et komplot om at dræbe og miskreditere alle pensionerede og nutidige superhelte. Da han slår sig sammen med sin tidligere gruppe af udklædte lovhåndhævere – en samling tilbagetrukne superhelte, hvoraf kun én har deciderede superkræfter – får Rorschach øjnene op for en omfattende sammensværgelse med bånd til deres fælles fortid og katastrofale følger for fremtiden. Deres mission er at vogte over menneskeheden… men hvem vogter over vogterne?

Warner Bros. har desuden givet filmens officielle hjemmeside en ordentlig overhaling med bla. nyt design, billedgalleri, wallpapers og produktionsdagbog. Hjemmesiden kan besøges på WatchMenMovie.com.

Endvidere kan man finde endnu flere nye billeder fra filmen i en seks siders lang online-artikel hos EW.com, hvor man bl.a. kan få nye kig på Komikeren og Natuglen i aktion.

Filmen er sat til at ramme de danske biografer 6. marts, 2009.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#1 filmz-buckaroo 15 år siden

yes, yes, YES! Det bliver alt for godt! :)
"Hail to the King, baby."
Gravatar

#2 Bohemian 15 år siden

Fuck det ser jo alt for godt ud! Jeg er ON!!
Free in serenity.
Gravatar

#3 filmz-Kadann 15 år siden

Man kan ikke sige andet end at Snyder rammer den visuelle stil ret godt, men om resten følger med, er jo det store spørgsmål.

Jeg tør næsten ikke at glæde mig til den, da tegneserien er en af mine favoritter.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#4 enfilmnørd 15 år siden

Kan ikke rigtig fange ideen...
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#5 fatcat 15 år siden

nice nice - glæder mig :)
"I'm not going to waste my time arguing with a man who's lining up to be a hot lunch."
Gravatar

#6 Corgan 15 år siden


Ser super cool ud. Musikken er brugt noget bedre i denne trailer end i [url= and Robin[/url].
Gravatar

#7 tiany 15 år siden

Jeg tror det bliver godt - jeg håber i hvert fald at det bliver godt. Dette er nok en af de film jeg glæder mig mest til næste år :D
Valar morghulis
Gravatar

#8 filmz-DonDiegoDeLaVega 15 år siden

damnnnn den ser fed ud. men er jeg den eneste der syntes at det billede i nyheden ligner noget fra en af david zuckers spof film, scary movie osv :) ??
Gravatar

#9 loki 15 år siden

#4 Enig. For en som ikke har læst tegneserien er traileren dybt forvirrende. Flot og interessant, men rodet/usammenhængende.

#8 Heh, tænkt det præcis det samme.
www.peakoil.dk
Gravatar

#10 filmz-Angel Eyes 15 år siden

Uhhhhhh!!!! Det ser jo alt for fedt ud. Har længe haft mine bange anelser mht denne filmatisering, men måske kan det alligevel lykkes Snyder at gøre den grafiske roman retfærdighed.
Især er jeg vild med, hvordan Dr. Manhattan er blevet visualiseret - meget tro mod forlægget!
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz

Skriv ny kommentar: