Meldingerne har været mange og mærkelige omkring DC Films’ kommende solofilm om Batman. Nu fortæller “American Psycho”-forfatteren Bret Easton Ellis, at manuskriptet sejler til “The Batman”.

Se også: Ben Affleck trækker i land: Vi har ingen titel til solofilm om Batman

Forfatteren har selv skrevet flere filmmanuskripter og færdes hjemmevant i Hollywood, hvor han til en middag hørte om problemerne:

”Jeg var til middag med nogle chefer, der kender cheferne, som arbejder på ‘Batman’-filmen. De fortalte mig, at der er seriøse problemer med manuskriptet,” siger Easton Ellis til The Ringer.

Det ville kunne forklare det mærkelige forløb, hvor Ben Affleck først afslørede titlen – “The Batman” – og skurken – Deathstroke – sammen med en sandsynlig premieredato til begyndelsen af 2018, inden alt blev trukket tilbage igen.

Ifølge Easton Ellis’ kilder er cheferne hos DC dog ligeglade – så længe filmen kommer til at tjene penge:

”De gik til selskabet og sagde: ‘Hør, det her manuskript er… Her er 30 ting, der er galt, som vi kan fikse.’ Men de fik svaret: ‘Vi er ligeglade. Vi er virkelig ligeglade, på grund af den mængde penge vi kommer til at tjene globalt,” lød svaret angiveligt fra DC-cheferne til kilderne.

DC Films eller Ben Affleck har ikke haft nogen kommentar til historien, men det har i stedet The Wrap-journalisten Umberto Gonzalez, der kalder anekdoten for løgn:

”100 procent IKKE SANDT! Stol på mig,” skriver journalisten på Twitter.

UPDATE: Bret Easton Ellis har siden præciseret sine udtalelser på Facebook.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 dfms 7 år siden

Batman mig her, og Batman mig der...............
Burton lavede to gode Batman film, resten er lort.
Gravatar

#2 Nexiz 7 år siden

dfms (1) skrev:
Batman mig her, og Batman mig der...............
Burton lavede to gode Batman film, resten er lort.


lol
Gravatar

#3 Quadlegg 7 år siden

Ha ha...det er der så delte meninger om. Personligt, syntes jeg at Burtons er lort
Gravatar

#4 Fc-Sonny 7 år siden

Burtuns var for underlige, men jeg kan nu godt lide dem. Om det er pga. nostalgi ved jeg ikke.

I mit hoved lavede Nolan den perfekte triologi med Bale som den perfekte Batman.
Gravatar

#5 Jach 7 år siden

dfms (1) skrev:
Batman mig her, og Batman mig der...............
Burton lavede to gode Batman film, resten er lort.

Næsten enig. Nolan lavede ikke ligefrem en forfærdelig trilogi, men synes dog der var en del valg han ikke havde tænkt igennem, der gjorde Burton det dog bedre, han havde så også en bedre Batman hvor Nolan havde den bedste Bruce Wayne, hvilket han brugte for meget tid på at vise synes jeg.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS

Skriv ny kommentar: