Den blev et af højdepunkterne for David Cronenbergs karriere som horror-instruktør tilbage i 1980’erne. Nu skal “The Fly” så genoplives i et remake – dog uden Cronenberg.

Se også: Fox takker nej til Cronenbergs “Fluen”-fortsættelse

David Cronenberg havde selv en plan tilbage i 2009 for at genoplive sin egen body-horror-klassiker “The Fly” – på dansk “Fluen”. Men to år senere aflivede 20th Century Fox idéen med henvisning til budget.

Det er Deadline, der skriver, at Fox nu vil have “Sleight”-instruktør J.D. Dillard til instruere og skrive et remake af “The Fly” i samarbejde med sin makker, Alex Theurer.

Det er dog ikke første gang, at “The Fly” får et remake, idet Cronenbergs egen 1986-udgave i sig selv var et remake og en opdatering af B-film-originalen fra 1958.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: