Kylo Ren blev hårdt såret efter den sidste duel i “The Force Awakens”. Et stort sår fra midten af panden ned over næsen og ned til den ene kind minder ham om det. Næsten. For til “The Last Jedi” er arret blevet flyttet.

Se også: Første trailer: Luke Skywalker er tilbage i “Star Wars: The Last Jedi”

Det er ComicBookMovie, der har opdaget forskellen på riften fra “Episode VII” til det ar, vi ser i traileren til “Episode VIII”.

Nu flugter såret ikke længere ned over næsen, men i stedet er det øjet hos Kylo Ren, der må bære huskekagen fra “The Force Awakens”.

“The Last Jedi”-instruktør Rian Johnson indrømmer nu, at det er ham, som har ændret på Kylo Rens udseende:

”Det var min beslutning at ændre det… Ærlig talt, det så fjollet ud, at det løb hen over næseryggen,” skriver instruktøren på Twitter.

“Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: