I kølvandet på Rogue Pictures’ sommerhit, thrilleren “The Strangers”, der bl.a. har Liv Tyler og Scott Speedman på rollelisten, bliver der nu planlagt en efterfølger. Det skriver Variety.

Filmen, der havde et budget på blot $9 mio., indkasserede $54 mio. i de amerikanske biografer i en sommer med mange store konkurrenter.

Bryan Bertino, som skrev manuskriptet og havde sin instruktørdebut med den første film, vender tilbage for at skrive manus til den endnu unavngivne toer. Det er endnu uvist, om han også vil stå bag kameraet denne gang.

Det forventes, at Liv Tyler vil vende tilbage til sin rolle som Kristen McKay. Filmen starter efter planen produktion tidligt i 2009.

I “The Strangers” ankommer et ungt par til et sommerhus midt om natten. Efter et stykke tid banker det på døren. Udenfor står en ung pige og spørger efter en person, de ikke kender. Det bliver starten på en lang og mareridtsagtig nat, hvor parret bliver terroriseret af tre unge iklædt masker. Og det unge par bliver presset helt ud på kanten af, hvad de troede, de ville gøre for at overleve.

Filmen kommer op i biograferne herhjemme 31. oktober.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Bardoboy 15 år siden

Den har godt nok været længe under vej her i Danmark..
Gravatar

#2 Léon 15 år siden

At dømme ud fra traileren kan det hvis også være det samme... Det mest skrækkelige ved gyser film idag er måden de bliver lavet på. Intet ægte gys!
Léon: [referring to his plant] It's my best friend. Always happy. No questions.
Gravatar

#3 elsotho 15 år siden

lad mig sige det på den her måde....min kone var ved at dø da vi sad i biografen ved Universal studio og så den. Aldrig har jeg set en være så skrækslagen over en film :)
Gravatar

#4 Yoda 15 år siden

parret bliver terroriseret af tre unge iklædt masker. Og det unge par bliver presset helt ud på kanten af, hvad de troede, de ville gøre for at overleve.


Lyder en smule som plottet i "Them".
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."

Skriv ny kommentar: