Den 30. og 31. juli blænder Cinemateket op for deres årlige Open Air-visninger i Kongens Have. Og denne gang står der klassisk horror og koreansk gys på menuen.

Se også: Filmz-toppen: De bedste hotel-film

”Ondskabens Hotel” er med rette blevet kåret som en af verdens uhyggeligste film, og den 30. juli kan man opleve Stanley Kubricks klassiker i en restaureret udgave i Kongens Have i København.

Park Chan Wooks ”Stoker” kom desværre ikke op på det store lærred herhjemme, da filmen havde premiere for et par år siden. Det råder Cinemateket nu bod på ved at vise ”Oldboy”-instruktørens amerikanske horror-debut den 31. juli under åben himmel.

Der er fri entré til begge arrangementer, og der er mulighed for at købe kolde øl og pulled pork-sandwiches under visningerne.

Læs mere om programmet og køb billetter via Cinematekets hjemmeside.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 the_paki_don 9 år siden

Nice med Stoker! Den vil jeg nok se.
Gravatar

#2 Slettet Bruger [1039335178] 9 år siden

Det bliver godt og Zulu Sommerbio viser bl.a. "Her", når de kommer til København.
Gravatar

#3 Gasivodo 9 år siden

..lyder godt. Men som sædvanligt, hva' med os UDEN for KBH-murene?

Nå jah, ZULU..
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(

Skriv ny kommentar: