“TMNT” tv-spots

De fire ninjaskildpadder har i forbindelse med deres forestående filmeventyr, “TMNT”, fået åbnet deres egen side på MySpace, hvor man kan finde de to første tv-spots til den computeranimerede film, der rammer de danske biografer 30. marts.

Efter at have besejret deres gamle dødsfjende, Shredder, er de fire ninjabrødre ved at vokse fra hinanden som familie. Deres rotte-sensei Splinter kæmper for at holde sammen på dem, samtidig med, at han fornemmer, at onde magter er på spil i byen; den udspekulerede industrialist Max Winter er ved at skabe en hær af uhyrer som led i en magtsyg plan.

Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael må derfor atter i aktion, og med hjælp fra deres gamle allierede, April O’Neil og Casey Jones, står ninjapadderne overfor deres livs udfordring.

Kevin Munroe står både for manus og instruktion på filmen, der får stemmer leveret af bl.a. Patrick Stewart, Sarah Michelle Gellar, Chris Evans, Zhang Ziyi og Kevin Smith.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: