Når Toronto International Film Festival åbner 8. september, er det foreløbig med deltagelse af to danske film.

Anders Thomas Jensen skal for anden gang deltage med en spillefilm, denne gang succeskomedien “Adams æbler”. Første gang var i 2003 med “De grønne slagtere” i et program for unge nyskabende instruktører. “Adams æbler” har trukket næsten 350.000 mennesker i de danske biografer og samlet har hans tre spillefilm solgt over 1 mio. billetter.

Lars von Triers “Manderlay” får, med sin deltagelse i festivalens Toronto Masters, nordamerikansk premiere. Filmen har allerede deltaget i konkurrence ved festivalen i Cannes og er, foruden at være solgt til en række lande, allerede sikret visning ved flere andre festivaler.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: