Warner Bros. har udsendt den første trailer til sci-fi-actionfilmen “Edge of Tomorrow”, der er baseret på den populære japanske roman “All You Need Is Kill” og har Tom Cruise i hovedrollen.

Se traileren her.

“Edge of Tomorrow” foregår i en dyster fremtid, hvor verden kæmper mod en udenjordisk race. Militærofficeren Bill Cage, der aldrig har deltaget i en kamp, før han bliver sendt ud på en mission, bliver dræbt indenfor få minutter, men vågner til sin egen overraskelse op igen i begyndelsen af den selvsamme dag. Cage bliver nu tvunget til at kæmpe og dø igen og igen, indtil han finder ud af, hvordan den fjendtlige race kan besejres.

Foruden Cruise i hovedrollen medvirker også Emily Blunt, Bill Paxton og Jeremy Piven i filmen, der er instrueret af “The Bourne Identity”-instruktør Doug Liman.

“Edge of Tomorrow” kan ses i danske biografer fra næste forår.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [2637817893] 10 år siden

Så, "Source Code: Bro Edition"?
Gravatar

#2 Goon 10 år siden

Håber Bill Murray har en cameo.
Gravatar

#3 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden

Bill Murray OG Jake Gyllenhall.
Doctor Last Warning
Gravatar

#4 KasperBS 10 år siden

Sci-Fi med Tom Cruise i hovedrollen. Det kan kun blive godt:)
Gravatar

#5 David Munch 10 år siden

KasperBS (4) skrev:
Sci-Fi med Tom Cruise i hovedrollen. Det kan kun blive godt:)

Ja det rammer næsten altid plet!
Gravatar

#6 Ispep 10 år siden

Underholdende, men også lidt typisk blockbuster.
Gravatar

#7 Stetso-G 10 år siden

Bare rolig, det er fra instruktøren bag Jumper. Det kan ikke gå galt.
Gravatar

#8 Gasivodo 10 år siden

Skal da lige love for Mr. Cruise er i en Sci-fi bølge. Tak til L. Ron for det, i det mindste.
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#9 Fredag 10 år siden

Solidt underholdende metervare af den slags man ofte ender med at rate mellem 6 og 8 på 10 skalaen.
Gravatar

#10 Ericmase 10 år siden

Synes godt nok at det ser kedeligt ud... :/
The Movie Nerd is here...

Skriv ny kommentar: