Yderligere fire roller i den kommende genindspilning af 80’er-klassikeren “Blodrødt daggry” (“Red Dawn”) er blevet besat, og den ene af disse er af Tom Cruises søn, Connor Cruise.

Connor vil påtage sig rollen som Daryl, den yngste knægt i gruppen. De andre roller er blevet besat af Josh Hutcherson (“Rejsen til jordens indre”), Isabel Lucas (“Transformers: De faldnes hævn”) og Edwin Hodge som henholdsvis Robert, teknologi- og kommunikationseksperten, Erica, cheerleaderen, og Danny, skolens smarte fyr.

Den originale “Red Dawn” handlede om begyndelsen på tredje verdenskrig med den pludselige besættelse af USA og en håndfuld high school-knægte, der gik til modværge mod de invaderende styrker for at forsvare deres hjemby.

Filmen havde Patrick Swayze og Charlie Sheen i hovedrollerne som Jed og Matt. Deres roller i den nye version vil blive spillet af henholdsvis Chris Hemsworth og Josh Peck.

Dan Bradley, der har fungeret som second unit director og stuntkoordinator på bl.a. “The Bourne Ultimatum”, skal stå for instruktionen på den nye “Red Dawn”.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 ducktorwho 14 år siden

Yay, another re-make(!)

Skriv ny kommentar: