Det er ikke ligefrem en hjerteknuser, man tænker på, når man hører navnet Tom Hardy. For det meste spiller han en plaget karakter med utallige skeletter i skabet som i ”Bronson”, ”The Dark Knight Rises” eller ”Locke”.

Se også: Galleri: Nye barske billeder og plakat fra “Mad Max: Fury Road”

Men i 2012 medvirkede den britiske skuespiller for første gang i en romantisk komedie, da han spillede over for Reese Witherspoon og Chris Pine i “This Means War”. Og skal man tro Hardy selv, er det også sidste gang han kaster sig over den genre.

”Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg kunne lave noget, der på papiret var vildt sjovt, og samtidig føle mig så elendig, ved at lave det. Jeg vil ikke lave en romantisk komedie igen,” siger han til den amerikanske avis USA Today.

Tom Hardy vender snart tilbage til sine vante mørke rammer, når han overtager rollen som Mad Max i ”Mad Max: Fury Road”, der får premiere til næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 holddakæft 9 år siden

Det er ærligt, synes faktisk det var en god og sjov film...
Gravatar

#2 Nicki52 9 år siden

Hvis han ikke har det godt med at lave rom/com, så skal han da hellere ikke. Så find noget andet.

Han er god i rom/com, men han er bedre i drama/thriller.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#3 Quantom 9 år siden

Plz. Bliv Bane igen. Vis han ingen nåde har, må du tage sværdet og stikke dybt i batman. :-)

Vil gerne se ham i Dark knight rises.. again. Kunne være fedt, hvor man fx. kiggede dybere ind i Bane. Mere ondskab. Mere krig ünd terror. Vildskab.
Gravatar

#4 Kira 9 år siden

Godt Han virker heller ikke helt tilpas i den genre. Og This Means War var også pinligt dårlig i forhold til hans andre ting...

Skriv ny kommentar: