En engelsksproget trailer til Pathés kommende sort/hvide animerede scifi-krimi “Renaissance” er gået online. Traileren til filmen, som er instrueret af Christian Volckman, kan ses på Pathés britiske hjemmeside.

Filmen udspiller sig i Paris i året 2054, hvor en ung kvindelig forsker bliver kidnappet. Det store multinationale selskab Avalon, som hun arbejder for, vil have hende tilbage for enhver pris. Betjenten og gidselforhandleren Bartholomew Kara, som også er den mest kontroversielle strømer i korpset, bliver sat til at lede efterforskningen.

Daniel Craig, Romola Garai, Jonathan Pryce, Kevork Malikyan og Ian Holm er blandt de skuespillere, der lægger stemme til filmen.

“Renaissance” havde fransk premiere i marts og udsendes i britiske biografer 28. juli.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 squee 17 år siden

Ved godt det lyder plat og højrøvet, men jeg havde gerne set at filmen havde været en stille og rolig en, når nu tegnestilen er så dejlig. Måske fordi at den får mig til at tænke på Waking Life på en eller anden besynderlig måde.
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#2 ks 17 år siden

Ja, rent visuelt ser den i hvert fald utrolig interessant ud.
Gravatar

#3 the_paki_don 17 år siden

Glæder mig til den kommer til Danmark. Den bliver vist i Copenhagen International Film Festival.

Skriv ny kommentar: