Yahoo! Movies kan fremvise traileren til det kommende autentiske drama “The Hunting Party”, der har Richard Gere og Terrence Howard i hovedrollerne.

Filmen handler om en journalist (Gere) og hans kameramand (Howard), der får færten af en god historie, da de finder ud af, hvor Bosniens største krigsforbryder opholder sig. De begiver sig derfor ud på en uautoriseret reportagemission, men pludselig er de ude, hvor de ikke kan bunde, da en gruppe CIA-agenter mistænker dem for at arbejde for krigsforbryderen. Nu er de jaget vildt – da både deres egen side og krigsforbryderen er efter dem.

Diane Kruger og Dylan Baker er også at finde på rollelisten. Instruktionen er begået af Richard Sheperd, som sidst instruerede den sorte komedie “The Matador” med Pierce Brosnan.

“The Hunting Party” får amerikansk premiere til september.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: