Danske Zentropa har netop udsendt et nyt klip fra Lars von Triers “Nymphomaniac”. Klippet stammer fra det tredje kapitel i Triers kapitelopdelte film, og her får vi for første gang lejlighed til at se Uma Thurman, der spiller rollen som Mrs. H, hvis mand er utro med den unge nymfoman Joe.

Se klippet her.

I filmen ses også bl.a. Charlotte Gainsbourg, Shia LaBeouf, Jamie Bell, Udo Kier, Willem Dafoe, Stellan Skarsgård, Christian Slater, Connie Nielsen og Nicolas Bro.

“Nymphomaniac” betegnes som en vild og poetisk historie om en kvindes erotiske rejse fra fødslen til 50-års alderen, fortalt af nymfomanen Joe (Gainsbourg). En kold vinteraften finder den ældre, charmerende Seligman (Skarsgård) nymfomanen tævet til ukendelighed i en gyde. Han tager hende med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv. Han lytter intenst, imens Joe igennem de næste otte kapitler fortæller sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter.

“Nymphomaniac” har dansk premiere 25. december.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Highland Park 10 år siden

Ummmmmmmma.... :)

Stakkels drenge - det er sgu hård kost.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#2 Gnug315 10 år siden

Det ligner hende bare slet ikke :o

Skriv ny kommentar: