Når den fjerde film i serien om “The Fast and the Furious” drøner over det store lærred til næste sommer, bliver der igen budt på alle de originale skuespillere fra den første film – og nu har endnu en gammel kending sluttet sig til rollelisten til det næste bilfræsende eventyr, der bærer titlen “Fast and Furious”.

Tyrese Gibson, der spillede den hårde straffefange Roman Pearce overfor Paul Walker i den første fortsættelse, “2 Fast 2 Furious”, vil også figurere i filmen i en kort optræden. Skuespilleren kan nemlig selv afsløre, at han har en cameo-rolle i den nye film, og han kan samtidig berette, at han ligeledes vil vende tilbage i “Transformers 2”.

Vin Disel er tilbage som den tidligere straffefange Dom Toretteo, der genoptager sin fejde med den forhenværende undercover-agent Brian O’Connor (Paul Walker), da en forbrydelse bringer dem begge til Los Angeles. Men da de bliver tvunget til at konfrontere en fælles fjende, må Dom og Brian skabe en usikker ny alliance, hvis de skal have en chance for at udmanøvrere ham.

Michelle Rodriguez og Jordana Brewster fra den første film er ligeledes tilbage i deres kendte roller som henholdsvis Doms kæreste og søster.

“Fast and Furious” instrueres af Justin Lin, der også stod bag den tredje film, “The Fast and the Furious: Tokyo Drift”.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-tom welling 15 år siden

Må sige jeg glæder mig. Brød mig ikke om 3'eren. Men har set de 2 første mange gange. Synes bare at det er fedt at se disse film. Der er ikke den vilde historie, men der er biler, damer og coolness i lange baner:). Der er den første film med Vin Diesel helt klart bedst. Det er selvfølgelig ikke geniale film, men det er god underholdning. Glæder mig rigtig meget til denne her, og det er fedt nok, at Tyrese lige kommer forbi:)
Gravatar

#2 filmz-Is 15 år siden

#1
Jeg er fuldstændig enig. The Fast And The Furious filmene er skide underholdende popcorn-film.

Ser frem til Fast and Furious. :-)
Gravatar

#3 filmz-Raven_ 15 år siden

Hvad mener du med det ikke er geniale film?? (Taler kun om den første).

Jeg synes det er klasse med the org. cast og jeg kunne ikke være mere ligeglad med Tyrese Gibson. For mig var det ham der spolerede 2'eren. Han var bare ikke troværdig som en badass.
Gravatar

#4 nielsen84 15 år siden

Uuha det er en skam vi skal vente så længe - glæder mig helt sindsygt ( :
Det er bare min mening! (:

Skriv ny kommentar: