I denne uge kan biograferne byde på dansk drama om bandekriminalitet, en romantisk komedie med Rachel McAdams samt det nyeste skud på “Scary Movie”-stammen.

Klik på filmtitlerne for at læse anmeldelser, se billeder, trailere, nyheder og meget mere om filmen:

About Time”: Den mandlige del af Tim Lakes familie har gennem generationer haft evnen til at rejse tilbage i tiden, og nu er turen kommet til Tim, der hurtigt anvender evnen til at genvinde hjertet hos sin gamle flamme i fortiden, hvilket dog ikke er helt uden konsekvenser for hans nutidige tilstedeværelse.

Nordvest”: Den 18-årige Kasper bor i Københavns nordvestlige kvarter med sin mor og søskende, som han forsørger ved at begå små indbrud og tyverier. Da Kasper involveres i mere organiseret kriminalitet, stiger hans økonomiske velstand, men samtidig vikles han ind i en voldelig konflikt mellem Københavns rockerbander.

Ugens biografpremiere: “Scary Movie 5”: Parret Jody og Dan flytter ind i deres drømmehus i en lille forstad, men inden længe bliver deres idylliske hjem hjemsøgt af en ond, paranormal entitet, hvilket sætter gang i en lang række parodier på gyserfilm som “Paranormal Activity”, “Mama”, “Evil Dead”, “The Cabin in the Woods” og mange flere.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 SteffenO 10 år siden

Puha. Jeg tror godt nok den her er dårlig. Alternativ til denne film vil jeg nok hellere se "A Haunted House"
Ta' gerne og screenshot min kommentar. Virker perfekt som wallpapers!

Skriv ny kommentar: