Denne uges biograffilm byder på både gammeldags action med Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger, en roadtrip med en kvinde og hendes barnebarn – for ikke at nævne et forslag på hvordan det ville se ud, hvis dommedag ramte Hollywood.

Klik på filmtitlerne for at læse anmeldelser, se billeder, trailere, nyheder og meget mere om filmen:

Escape Plan”: Ray Breslin, verdens førende specialist i sikring af fængsler, siger ja til et sidste job: at bryde ud af det hemmelige high-tech bygningsanlæg “The Tomb”. Men da han uberettiget anklages og ender som indsat i et topsikret fængsel, han selv har designet, må han overtale cellekammeraten Emil Rottmayer til at hjælpe med en vovet plan, så de kan flygte fra verdens mest flugtsikre fængsel.

Betties tur”: Den tidligere skønhedsdronning Bettie er i starten af tresserne og ikke helt tilfreds med tilværelsen. Hun bor hos sin mor, ejer en restaurant, der kun lige løber rundt, og hendes kæreste har netop fundet en yngre kvinde. Under en rygepause på restauranten løber hun tør for cigaretter og sætter sig i sin bil og kører ud for at finde en butik, der er åben. Bettie kommer længere og længere væk og har måske slet ikke lyst til at vende tilbage til sit gamle liv.

Reaching for the Moon”: I 1950’erne rejser den amerikanske digter Elizabeth Bishop til Brasilien for at overvinde en skriveblokade. Her møder hun arkitekten og levekvinden Lota de Macedo Soares, der fører et selvstændigt og frisindet liv til trods for tiden og samfundets konservative værdier. Den usikre og tilbageholdne Elizabeth betages af Lotas uafhængige og impulsive væsen. Snart vokser kærligheden mellem dem, og Elizabeths digtning blomstrer. Men kan Elizabeth holde sine indre dæmoner i skak, og kan de to kvinder holde liv i kærligheden, når den møder modstand?

Fill the Void”: I et moderne Tel Aviv ser 18-årig Shiras fremtid lys og lykkelig ud, da hun selv får lov til at pege på sin kommende ægtemand i det ultra-ortodokse samfund, hun er en del af. Men da hendes ti år ældre søster pludselig dør under fødslen af sit første barn, synker Shiras fremtidsplaner i grus. For at familien ikke skal splittes, lægges der et hårdt pres på den unge kvinde for, at hun skal gifte sig med sin svoger. Han er nu alene med et nyfødt barn og truer med at flytte til Belgien. Shiras stilles over for et afgørende valg, der vil få store konsekvenser for hendes nærmeste.

Ugen biografpremiere: “This is the End”: I “This Is the End” besøger skuespilleren Jay Baruchel sin gode ven Seth Rogen i Los Angeles for at hænge ud, hvorefter Seth slæber ham med til fest i James Francos palæ. Mens Jay surmuler lidt over situationen, hygger resten af selskabet sig, indtil Jordens undergang ud af det blå går i gang, og det nu bliver en kamp for overlevelse i helvede på jord, hvor skuespillerne forskanser sig i Francos palæ.

http://dk.clip-1.filmtrailer.com/11893_49949_a_4.flv?log_var=1114|4501100032-1


Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 mandalorian 10 år siden

This is the end er nok årets dårligste film... Don't waste your time...
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#2 stefanie.elna 10 år siden

Har allerede set "This is the End" to gange. Havde ventet på den i over et år, og den levede gudskelov op til mine forventninger.
Det er dog en komedie der bestemt ikke er for alle, og tror ikke den bliver nogen videre succes her i DK, da den bl.a. kræver et hvis kendskab til de skuespillere som spiller med i den.
Gravatar

#3 Morpheus 10 år siden

Jeg var bestemt helt vild med This Is the End, som er den sjoveste film jeg har set i en del år. Så den også 2 gange stort set lige i træk og jeg grinede højt hele vejen gennem filmen begge gange.

Jeg kan slet ikke vente på at få den hjem på bluray, når den engang udkommer.
Gravatar

#4 Frederik 10 år siden

TITE er en af årets bedste film efter min mening. Den har ikke kun en men to af de bedste cameos i meget, meget lang tid.
Gravatar

#5 Mikkel Abel 10 år siden

Frederik (4) skrev:
TITE er en af årets bedste film efter min mening. Den har ikke kun en men to af de bedste cameos i meget, meget lang tid.



Hvilke to tænker du på? :)
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#6 Lars.dk 10 år siden

This is the End

Var sku sjov på de platte måde, en rigtig drengerøvs film.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#7 Ispep 10 år siden

Glæder mig også til This is the End.
Gravatar

#8 S.S 10 år siden

Den var sindsyg sjov;)
Gravatar

#9 loki 10 år siden

Jeg tror det er korrekt, at man skal kende og kunne lide skuepillernes tidligere film for at få noget ud af dette... makværk. De eneste skuespillere jeg kunne genkende efter ~20 minutter var Emma Watson, James Franco og Michael Cera, og sidstnævnte er generelt set ulidelig elendig.

De andre man støder på Jonah Hill, Seth Rogen, Jay Baruchel, Danny McBride og Craig Robinson laver film jeg for langt størsteparten undgår. This Is The End - de første 20-30 minutter som jeg gad at se - virker derfor mest som en folk selvfede skuespillere der har gang i en useriøs omgang circlejerk.
www.peakoil.dk
Gravatar

#10 Lord Beef Jerky 10 år siden

Jeg mener vist, at det er et godkendt faktum, at hvis man ikke kan lide This Is The End, er man dum i ægget. Jeg er dog kun 80% sikker.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: