Ugens nye film i biografen byder på torsdag på fem nye titler, deriblandt “Klovn: The Movie”.

Klik på de enkelte filmtitler for at se billeder, trailere, nyheder og meget mere om de enkelte film:

Megamind: Animeret superheltefilm fra DreamWorks med Brad Pitt og Will Ferrell, der lægger stemmer til filmens hovedfigurer, mens den danske version får dansk tale af bl.a. Alexandre Willaume og Martin Brygmann.

Tron: Legacy: I filmen drager Kevin Flynns (Jeff Bridges) computerkyndige søn Sam (Garrett Hedlund) ind i den virtuelle verden af programmer og gladiatorspil, hvor hans far har opholdt sig gennem de sidste 25 år. Klik ind på Filmz på tirsdag, hvor Filmz TV har været i Paris og møde skuespillerne bag filmen, deriblandt Jeff Bridges.

Min søsters børn vælter Nordjylland: Børnefamilierne vil formentlig vælte ind til “Min søsters børn vælter Nordjylland”, hvor den anerkendte professor i børnepsykologi Onkel Erik vil ombygge et gammelt tysk bunkeranlæg til et familie-terapi-center – med hjælp fra sin søsters fem børn.

Det gode hjerte: Amerikansk drama med bl.a. Brian Cox. Filmen omhandler den unge Lucas, der er havnet i en blindgyde, men får hjælp af særlingen Jacques – en gammel gnaven barejer, hvis usunde livsstil har kostet ham flere hjerteanfald.

Ugens biografpremiere: “Klovn: The Movie: Over 50.000 Filmz-brugere har klikket ind for at se plakaterne med Casper Christensen og Frank Hvams ædlere og særdeles ucensurerede dele, og nu kommer filmen, der er baseret på den populære tv-serie.

Se traileren til “Klovn: The Movie” her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: