Den var den store vinder ved årets Bodil-fest. Årets bedste danske film. Derfor er det også helt naturligt, at “Under sandet” nu er blevet valgt som Danmarks Oscar-kandidat.

Se også: Anmeldelsen af “Under sandet”

Martin Zandvliets minefilm, sat i tiden lige efter 2. verdenskrig, blev valgt af en enstemmig dansk Oscar-komité foran “Kollektivet” og “De standhaftige”.

Hvert land kan indstille én film til nominering. Akademiets regler kræver, at filmen har haft biografpremiere i perioden fra 1. oktober 2015 til 30. september 2016, at den er produceret uden for USA, og at den har et andet sprog end engelsk som det væsentligste dialog-sprog.

Dansk film har 11 gange tidligere opnået endelig nominering til en Oscar. “Babettes gæstebud”, “Pelle Erobreren” og “Hævnen” endte alle med at vinde.

Oscar uddeles d. 26. februar.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 X&O 7 år siden

Selvfølgelig.
Gravatar

#2 paideia 7 år siden

Jeg er rørende enig.
ODI PROFANVM VVLGVS ET ARCEO

Skriv ny kommentar: