En af de mest populære sitcom-serier er nu endelig på vej til Blu-ray. TV-serien “Venner” har nu fået en officiel udgivelsesdato til Blu-ray.

Se også: ”Frækkere end politiet tillader” bliver til tv-serie med Eddie Murphy.

Serien, som stadig bliver vist på mange TV-kanaler, heriblandt danske TV2 Zulu, har længe været tilgængelig som DVD-udgivelse. I januar 2011 begyndte de første episoder af serien så at blive sendt i HD på New Zealands TV2, hvorefter der lige siden har været en del spekulation om, hvorvidt dette varslede en snarlig Blu-ray-udgivelse, eller om TV-stationen selv havde erhvervet sig de originale 35mm-film for at kunne lave en remastering til deres egen station.

Nu har det så endelig vist sig, at det var Warner Bros. selv, som havde stået for seriens remastering som et led i forberedelserne til en Blu-ray-udgivelse. Dette arbejde er endt ud i en boks, som indeholder alle 236 afsnit. Herudover indeholder boksen en masse ekstra indhold. Foruden alt det, som man har kunne finde på DVD-udgivelserne, vil der også være over 2 timers nyt materiale. Læs omkring indholdet ovre hos TheWB.com.

Hele herligheden vil være tilgængelig i udenlandske forretninger fra 1. november 2012, mens danskerne må vente til 20. november, før de kan få fingrene i boksen. Prisen vil i Danmark ligge på omkring 900 kr.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#1 Lawman. 11 år siden

God nyhed, men tror ikke jeg kommer til at investere i boksen. Venner er en fantastisk serie, og hvis man lige falder over et afsnit i fjernsynet bliver man ofte fanget. Men netop fordi man har har den mulighed, og har haft det siden serien stoppede for snart ti år siden, så tror jeg sgu ikke at jeg nogensinde kommer til at se den fra start til slut igen:)
Gravatar

#2 David Munch 11 år siden

Har set alle episoder nok gange på TV til at det ville være spild af penge herfra.
Gravatar

#3 Lauzzy81 11 år siden

Det er dælme da en gammel nyhed!
Gravatar

#4 Nagash 11 år siden

TV2s hovedkanal viser dem også i HD hver eftermiddag mellem 17 og 18.

Edit: http://beep.tv2.dk/nyheder/venner-vender-tilbage-i...
Gravatar

#5 BN 11 år siden

Det lyder godt. Først skal jeg dog have købt mig en blu-ray-afspiller og et HD-tv, hvilket p.t. har lange udsigter, medmindre vores gamle Sony-tv og Sony-dvd-afspiller da pludselig bryder sammen, for så er vi tvunget til at investere i nogle nye apparater. Og så skal jeg også lige have købt en masse film og en række mere interessante tv-produktioner på Blu-ray først, og derefter - om skønsmæssigt 3-5 år - vil jeg straks og uden tøven ile ud og købe Blu-ray-udgivelsen af 'Venner'! Jeg kan næsten ikke vente.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#6 Fjeder 11 år siden

Fed nyhed, den er ventet med længsel.. Men skal nok vente et par år med at købe den, så burde den komme ned i nærheden af hvad serien koster på dvd nu ^^ .. DVD udgaven af venner kostede næsten en bondegård, da den kom frem, mener den lå på den forkerte side af 1200,- dengang, og nu kan de fås for ca 500,- eller under.. så jeg har god tid at vente i ;) :P
Gravatar

#7 Nagash 11 år siden

Men så må NBC godt tage sig sammen til at lave en remaster af kongen af alle sitcoms. Nemlig Seinfeld. Det kunne være så feeedt, med Seinfeld i HD :P
Gravatar

#8 HonoDelLoce 11 år siden

Amazon.co.uk har den til 90£, og det er med DK tekster :)

I mine øjne ikke dyrt overhovedet for 10 sæsoner af den vel mest solgte TV-serie :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#9 Notional 11 år siden

Jeg kommer næppe til at købe boksen, men jeg må indrømme billedet godt nok er flot (og i widescreen uden pan&scan):

http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.a...
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#10 frz 11 år siden

#9

Årh, hvor ser det dog sygt meget bedre ud. Men som allerede ejer af boxsettet på dvd, vil dette aldrig komme til at ske. Kan huske jeg købte det på tilbud i Bilka til 799,-. Det er så også 5 år siden om en uge. (Kærestens 1-års gave - tror aldrig jeg har set hende gladere).

Skriv ny kommentar: